Som advokat hører vi gang på gang: ”ja, vi ved godt, at vi bør gifte os, men vi vil altså ikke gøre det lige nu. Vi har travlt, og vi har ikke råd til en dyr fest, og skal vi giftes, så skal det være festligt”.

Men – der er grund til at advare. Ingen bør leve papirløst uden i hvert fald at kende konsekvenserne. Og når vi spørger papirløse: ”hvad sker der, hvis den ene af jer dør i morgen”, så har jeg endnu aldrig mødt et par, der kunne forklare, hvordan længstlevende ville være stillet. Hvis den ene samlever dør, bliver det en dobbelt ulykke for den, der bliver ladt tilbage.

Og – det er faktisk muligt at indgå ægteskab uden større omkostninger. F.eks. på rådhuset i al hemmelighed. Og hvis der senere opstår behov for et kirkebryllup, så kan I få en kirkelig velsignelse og holde en kæmpe gallafest derefter. Men adskil jeres fine fornemmelser og principper fra juraen. Ellers kan det gå galt. Det handler det følgende om. Og det er ikke noget, der er opfundet til lejligheden. Det er taget ud af den danske hverdag.

Et meget typisk eksempel på, hvor det kan gå

Søren og Gitte bliver forelskede. De flytter sammen og køber et hus i fællesskab. Søren er ingeniør og ansat i et stort firma. Han har en årsløn på 650.000 kr. Gitte er pædagogmedhjælper og tjener 270.000 kr. Banken, hvor de får et boliglån, fortæller dem, at de skal ”sikre sig” og får dem til hver især at tegne en krydslivsforsikring i et forsikringsselskab på 400.000 kr. Forsikringen tegnes for deres egen skyld, men også for at sikre bankens tilgodehavende.

Søren og Gitte hæfter nemlig solidarisk for den fælles gæld til kreditforeningen og banken. Det betyder, at banken kan kræve det fulde beløb hos hver af dem, hvis betalingsaftalen ikke overholdes.
Søren og Gitte får en datter, Emma. Bedsteforældrene synes, at Søren og Gitte skal gifte sig, men det vil de ikke. Det er gammeldags. Det binder os for meget. Det skal først være, når vi bliver noget ældre. Det skal først være en gang, når vi har råd til at holde stort kirkebryllup. Argumenterne kan være mange.

Søren dør

Kort efter Emmas to års fødselsdag kører Søren galt i sin bil og bliver dræbt. Gitte tror, hun er sikret. Det fik hun fornemmelsen af, da de tegnede krydslivsforsikringen efter råd fra banken. Men hvad er virkeligheden?

Kun Emma arver

Skifteretten udnævner en bobestyrer til at behandle dødsboet. Boet, som man kalder alle Sørens efterladte ejendele, omfatter Sørens halvdel af huset, hans bil og hans andel – ca. halvdelen – af møblerne, hans bankkonti og tre små bankaktier. Alt dette skal Emma arve. Da hun er mindreårig, skal det hele omsættes i rede penge og indsættes i forvaltningsafdelingen i banken, indtil Emma bliver 18 år. Boafgiften er 15% af det beløb, som ligger ud over det faste bofradrag.

Gitte skal købe Sørens ejendele af Emma

Gitte skal fortsætte med at betale udgifterne på huset. Hun hæfter jo for gælden, og hun skal nu også betale leje for at bo i dødsboets halve hus. Hun vil gerne beholde hus og bil, men så skal hun købe disse aktiver af boet. Selv Sørens møbler og personlige effekter skal hun betale for at beholde.

Hun forsøger at få huset til en lav pris, men bobestyreren forklarer hende, at salg kun kan ske til handelsværdien, fordi Emma jo er mindreårig. En skifteværge udpeges til at varetage Emmas interesser. Skifteværgen skal bl. a. sikre, at der betales fuld pris. Huset og indboet skal vurderes til handelspris.

Forsikringsbeløbet på 400.000 kr. fra forsikringsselskabet får Gitte dog udbetalt. Denne forsikring er tegnet af Gitte på Sørens liv – krydsliv – og er derfor uden afgiftspligt. Dette beløb er ikke stort nok til, at Gitte kan købe det halve hus og bilen og få råd til at betale terminsydelser til kreditforening og bank. Hun må sælge huset.

Hvis Søren havde oprettet testamente til fordel for Gitte

· Ville Gitte og Emma kunne dele Sørens halve hus, bil og indbo
· ikke kun Emma, men også Gitte, skal betale boafgift til statskassen. Af hus, bil, indbo m.v. skal der betales 15% udover bofradraget.
· kun krydslivsforsikringen kan Gitte beholde uden at dele med Emma og uden at betale afgift til staten.

Hvis de havde giftet sig som forældrene anbefalede

· Ville Gitte få en væsentlig større del af boet, dels som boslod, dels som arvelod, og hun ville altid have krav på at få de første 600.000 kr. af boet (tallet reguleres, og udgør i 2014 kr. 710.000, se arvelovens § 11 stk. 2)
· ville Gitte have haft mulighed for at sidde i uskiftet bo med Emma
· skulle Gitte ikke betale boafgift af arven
· ville kun et begrænset beløb, eller intet, skulle bindes i forvaltningsafdeling.
· ville hun have fået tre måneders løn fra Sørens arbejdsgiver i henhold til funktionærlovens regler.

Ingen arveret mellem ugifte samboende

Der er altså ingen arveret mellem ugifte samboende, heller ikke efter to eller flere års samliv. Det er vores erfaring at en hel del mennesker tror det modsatte. Du må meget gerne hjælpe os med at udrydde den misforståelse.

Et testamente giver kun adgang til at dele med et eller flere børn. Testamentet dækker ikke livsforsikringer. Det er nødvendigt at kontakte forsikringsselskabet for at få en påtegning på policen, hvis samleveren skal have andel heri.

Kun ægtefællen, ikke samleveren, kan slippe for at betale boafgift til statskassen.

Der er grund til at overveje dette. Papirløse har brug for papirer – og de fleste for at gifte sig. Hvert år oplever vi at sidde sammen med flere papirløse, der bitterligt fortryder, at de ventede. For længe.

Fem punkter til overvejelse

Tag en beslutning. Få overblik, eventuelt sammen med Forum Advokater. Og gør så noget ved det – for mange har i tidens løb udskudt det for længe. Overvej dette:
Kender du konsekvenserne – hvad sker der hvis en af jer dør før beregnet? Hvad vil det sige at leve uden papirer? Er I dækket godt nok ind? Kan det gøres bedre?
Beslut om I fortsat vil leve papirløst
I alle tilfælde: opret testamente
Hvis I gifter jer, så kombiner det med en ægtepagt
Hvis I lever papirløst: tegn forsikring og lav en samejekontrakt.

Hjælp med at udbrede kendskabet til dette

Der er over 300.000 papirløse par uden testamente og uden orden i forsikringsforholdene. Langt de fleste papirløse har glemt at anmelde samlivet både til ATP og til deres forsikringsselskaber og mange tror fejlagtigt, at de efter to eller fem års samliv arver hinanden. Hjælp med at udrydde disse misforståelse. Hvis en papirløs dør ”før tid” er det i sig selv alvorligt – men hvis det samtidig betyder et totalt sammenbrud i økonomien, så er det jo ubærligt. Ikke mindst fordi der med en smule omtanke og interesse er mulighed for at undgå de værste problemer.

Denne artikel ar skrevet af advokat(H) Allan Ohms – kan kontaktes på ao@forumadvokater.dk eller 46380321