Ny stikprøve viser, at størstedelen af danske virksomheder oplever, at CSR skaber positive resultater. Alligevel er der stadig mange virksomheder, der ikke integrerer CSR i forretningen. Den internationale CSR-ekspert Wayne Visser taler om det emne på CSR-eventen Who Cares Wins 16. april i København.
Næsten tre ud af fire virksomheder oplever, at CSR skaber positive resultater for virksomheden. Det viser en ny stikprøve-undersøgelse, der er foretaget blandt 841 mellemstore og store danske virksomheder for bevægelsen Who Cares Wins.
Ifølge Wayne Visser er tiden moden til, at også danske virksomheder arbejder med CSR på en måde, han betegner som CSR 2.0:
Udgangspunktet for CSR 2.0 er, at man ikke kan have succes i et samfund, der fejler. Virksomheder kan derfor skabe konkurrencefordele ved at anvende forretningen til at håndtere årsagerne til samfundets fiasko gennem en forretningsmodel, hvor ansvarlighed og bæredygtighed er det bærende element i stedet for ’blot’ et strategisk værktøj. I den forstand bliver CSR en transformerende kraft i samfundet, der fungerer som mere end blot filantropi eller promovering. Virksomheder skal anse CSR som en mellemlang eller langsigtet investering, men det er fremtiden inden for CSR, fordi jeg kan se, at virksomheder, der har taget dette skridt har succes, forklarer Wayne Visser.
Kilde: Erhvrevsmagasinet CSR