En finansiel virksomhed, en såkaldt kontoring, er blevet dømt for overtrædelse af hvidvaskloven, idet virksomheden ikke har overholdt forskellige bestemmelser om overvågning og forebyggende kontrolforanstaltninger til sikring af, at hvidvask ikke foregår. Virksomheden er endvidere blevet dømt for ikke at have været registreret hos Finanstilsynet og for ikke at have efterkommet et påbud fra Finanstilsynet om iværksættelse af kontrolforanstaltninger m.v.
Virksomheden drev indtil 2008 udlånsvirksomhed med usikrede forbrugslån med et maksimum på 40.000 kr., ligesom virksomheden indtil slutningen af 2011 udbød kreditkort, der kunne anvendes i de forretninger, som var tilknyttet kontoringen. Virksomheden havde i 2006/2007 en omsætning på 43,5 mio. kr. og i 2007/2008 en omsætning på 42 mio. kr.
Landsretten har stadfæstet byrettens vurdering af spørgsmålet om virksomhedens skyld, mens landsretten for så vidt angår straffastsættelsen har fundet, at den bøde på 2 mio. kr., som byretten havde udmålt, burde forhøjes til 2,5 mio. kr.
Landsretten har vedrørende bødefastsættelsen henvist til, at forarbejderne til hvidvaskloven ikke indeholder nogen angivelse om bødeudmåling eller bødens niveau. Af det EU-hvidvaskdirektiv, som ligger til grund for hvidvaskloven, fremgår imidlertid, at medlemsstaterne i deres lovgivning bør fastsætte effektive sanktioner, som står i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed, og som har afskrækkende virkning. På den baggrund har landsretten ligesom byretten fundet, at bøden skal være følelig, og at der ved udmålingen af bødens størrelse skal tages hensyn til den udgift, som virksomheden har sparet ved ikke at overholde lovgivningen.
Landsretten har fundet, at virksomhedens samlede besparelse ud fra de foreliggende oplysninger skønsmæssigt kan opgøres til 1 mio. kr., og at bøden som udgangspunkt bør svare til det dobbelte heraf.
Under henvisning til, at virksomheden – således som det efter bevisførelsen er lagt til grund ved afgørelsen af skyldspørgsmålet – bevidst ikke har overholdt hvidvasklovens regler, ligesom virksomheden bevidst ikke har efterkommet Finanstilsynets påbud, og at dette er foregået over flere år, har landsretten tillige fundet, at der i sagen foreligger sådanne omstændigheder, at udgangspunktet for bødefastsættelsen skal fraviges i skærpende retning, således at bøden forhøjes til 2,5 mio. kr.
Sagen er behandlet af Østre Landsrets 2. afdeling under j.nr. S-3045-12.