I 1993 købte skatteyderen 25% af anparterne i A for kr. 50.000. I 1995 blev kapitalen forhøjet med kr. 936.000. Skatteyderen tegnede 25% af kapitalforhøjelsen eller kr. 234.000. Af de 234.000 var de 30.000 indbetalt allerede i 1993. På samme generalforsamling blev det besluttet at nedsætte kapitalen med kr. 816.000 til kurs 100 til dækning af underskud. I 1999 solgte skatteyderen sine anparter til kr. 50.000. I sin selvangivelse fratrak skatteyderen kr. 205.000 som tab på anparter. Landsskatteretten fandt, at den ved kapitalnedsættelsen nedskrevne del af anparterne ikke var afstået. TfS 2003.890 HD fandtes ikke at ændre herved. Da skatteyderen skulle opgøre fortjeneste og tab efter gennemsnitsmetoden, blev det selvangivne tabsfradrag anerkendt.
(TfS 2004.625 LSR)
Kommentar: Umiddelbart kunne afgørelsen synes svær at forene med Højesterets dom, TfS 2003.890 (omtalt i Lovorientering 2/2004). Der er dog den forskel, at der i Højesterets dom skulle tages stilling til, hvilke aktier der ikke længere var i behold, mens Højesteret på grund af aktie for aktiemetoden ikke skulle tage stilling til, om anskaffelsessummen for de aktier, der ikke længere er i behold, skal indgå i anskaffelsessummen. Landsskatteretten skulle tage stilling til, om
anskaffelsessummen for de aktier, der ikke længere er i behold, skal medtages ved opgørelsen af anskaffelsessummen på de solgte aktier på grund af, at anskaffelsessummen opgøres efter gennemsnitsmeto-den. Landsskatteretten kom som anført til, at anskaffelsessummen skulle medtages, uanset at aktierne ikke længere er i behold. Højesterets dom og Landsskatterettens kendelse kan sammenfattes på den måde, at i relation til hvilke aktier der er i behold efter en kapitalnedsættelse, så er det de ældste aktier, der er bortfaldet (FIFO-princippet). Skal fortjeneste opgøres efter aktie for aktiemetoden, bortfalder anskaffelsessummen. Skal fortjeneste derimod opgøres efter gennemsnitsmetoden, beholdes anskaffelsessummen for de aktier, der ikke længere er i behold.