Som led i en overordnet modernisering af selskabet og ejerstrukturen i et selskab var det bragt i forslag at indføre forkøbsret til selskabets aktier og indløsningspligt for aktierne. Ef-ter aktieselskabslovens § 79, stk. 2, nr. 2 og 3, skal vedtægtsbestemmelser om begræns-ning af aktiernes omsættelighed og vedtægtsbestemmelser om indløsningspligt vedtages med et flertal på mindst 9/10 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.
På en generalforsamling i selskabet var disse betingelser opfyldt.
En aktionær der følte, at de omhandlede vedtægtsbestemmelser dog indebar en omgåelse af bestemmelserne i aktieselskabsloven, bad om at måtte stille præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen.
Københavns Byret afviste dette med bemærkning om, at aktieselskabslovens bestemmelser ikke er til hinder for, at der ved vedtægtsbestemmelser kan indføres en retsstilling for aktionærer eller for en del af disse, der er ringede end den retsstilling aktieselskabsloven giver. Københavns Byret bekræftede tillige, at der vedtægtsmæssigt kan indføres en regel svarende til aktieselskabslovens § 20b om tvangsindløsningsret uden samtidig indførelse af en regel svarende til § 20d om tvangsindløsningspligt. Dette sidste led af argumentationen refererer til, at hvis en aktionær ejer mere end 9/10 af aktierne i et selskab, og en tilsvarende del af stemmerne, kan aktionæren og selskabets bestyrelse i fællesskab bestemme, at de øvrige aktionærer i selskabet er forpligtet til at lade deres aktier indløse af aktionæren. Indløsningspligten derimod går på, at 9/10-aktionæren er forpligtet til at opkøbe minoritetsaktierne, hvis minoritetsaktionærerne fordrer det.
Aktionærens anmodning om at få sagen for EF-Domsto-len blev afvist, fordi retten ikke fandt, at der var tilstrækkelig uklarhed i de danske regler (Københavns Byrets dom af 23. juli 2003).
Kommentar: Dommen er interessant, fordi det er sjældent, der er meget tekniske domme med eksercitser i aktieselskabslovens tekniske domæne, og den er med til at afstikke retningslinjer for, hvad der er magtmis-brug i form af utilbørlig tilsidesættelse af minoritets-aktionærernes interesser, jf. aktieselskabslovens § 80. Der skal således fortsat meget til, før mindretalsaktionærer med held kan påberåbe sig § 80 om erhvervelse af utilbørlige fordele på andre aktionærers eller selskabets bekostning.