4 brødre erhvervede i april 1989 hver nom. kr. 74.500 aktier i et selskab. Nom. kr. 1.000 blev erhvervet af en femte. Aktiekapitalen i selskabet var kr. 300.000. Ligeledes i april 1999 blev aktiekapitalen udvidet med nom. kr. 1.700.000 således at brødrene herefter ejede hver nom. kr. 499.250 aktier, mens den femte aktionær ejede nom kr. 3.000 aktier. På en generalforsamling i oktober 1990 blev det besluttet at konvertere de 4 brødres tilgodehavende på hver 500.000 i selskabet til aktiekapital. Tegningen skete til kurs 100. Ved samme generalforsamling blev aktiekapitalen nedskrevet med kr. 1.785.000 til dækning af tab. Af selskabets aktiebog fremgik, at der blev udstedt nye aktiebreve på kr. 53.750 til hver af de 4 brødre således svarende til forskellen mellem den nytegnede kapital på kr. 500.000 og ned-skrivningen på kr. 446.250. Hver af brødrene ejede herefter nom. kr. 553.000 aktier i selskabet. Den 31. december 2002 blev aktierne i selskabet solgt for kr. 37.615.781. Hver af de 4 brødre fik udbetalt kr. 9.391.208 for deres aktier. Ingen af brødrene selvangav nogen fortjeneste. De stedlige skattemyndigheder forhøjede hver af brødrenes indkomst med kr. 7.991.146, da nom. kr. 500.000 aktier ud af den samlede besiddelse på nom. kr. 553.000 aktier blev anset for ejet i mindre end 3 år. For Landsretten blev forhøjelsen nedsat med aktieafgiften på kr. 76.768, således at den endte på kr. 7.914.378. I øvrigt fandt landsretten, at det var de først erhvervede aktier, dvs. de i 1989 erhvervede aktier, der var afstået i forbindelse med kapitalnedsættelsen. Højesteret stadfæstede landsrettens dom, idet Højesteret fandt, at det var de hidtidige aktier, der blev annulleret, og
ikke de ved den samtidig med kapitalforhøjelsen erhvervede aktier, der blev annulleret. (TfS 2003.890 HD)
Kommentar: Med dommen er det slået fast, at FIFO-princippet (first in first out) finder anvendelse på kapitalnedsættelser. Ved kapitalnedsættelse er det altså de ældste aktier, der annulleres. Da der for unoterede aktier ejet i mere end 3 år er fradragsret for et eventuelt tab, er det god latin ikke at nedsætte kapitalen medmindre dette er bydende nødvendigt. I forbindelse med rekontruktioner er det også god latin, at kapitalforhøjelsen sker til en meget stor overpris. Havde aktionærerne i den refererede dom valgt at forhøje kapitalen i selskabet med nom. kr. 1.000 til overkurs (dvs. kurs 50.000, da der konverteres et tilgodehavende på kr. 500.000) og undladt
kapitalnedskrivning, ville hele salgssummen på kr. 9.391.208 have været skattefri, og der ville samtidig have været et tab på aktier ejet i mindre end 3 år på kr. 481.227.