Sagen vedrørte en 34-årig kvinde, der søgte en stilling som kontorelev hos en virksomhed, der søgte tre kontorelever til tiltrædelse henholdsvis 1. februar 2011 (en elev) og 1. august 2011 (to elever).
Inden ansøgningsfristens udløb den 1. marts 2011, modtog kvinden den 14. februar 2011 et afslag på ansøgningen, hvoraf fremgik, at virksomheden havde valgt at gå videre med andre kandidater. Kvinden bad herefter om yderligere begrundelse for afslaget, hvorefter kvinden modtog en e-mail med følgende begrundelse: ”Grunden til, at du ikke kom i betragtning til stillingen er, at vi ikke ansætter voksenelever, idet lønomkostningen er for høj.”
Kvinden klagede over begrundelsen til Ligebehandlingsnævnet, idet hun gjorde gældende, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling, da afslaget udelukkende lagde vægt på hendes alder og ikke hendes kvalifikationer.
Virksomheden gjorde gældende, at de ikke havde udsat kvinden for forskelsbehandling. Virksomheden begrundede dette med, at de ikke havde søgt efter voksenelever, men efter elever. Endvidere oplyste virksomheden, at de var omfattet af Landsoverenskomst for kontor og lager mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK/Privat HK Handel, og at det fremgik af denne overenskomst, at elever og voksenelever skulle aflønnes forskelligt. Virksomheden mente herefter, at de var omfattet af en undtagelse i ligebehandlingsloven, hvorefter loven ikke er til hinder for aldersgrænser fastsat i overenskomster, hvis grænserne er objektivt og rimeligt begrundede i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret, og midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Virksomheden var i øvrigt uenig i, at alder var det eneste, der var blevet lagt vægt på ved afslaget.
Ligebehandlingsnævnet bemærkede, at der ved forskelsbehandling blandt andet forstås, at en person direkte eller indirekte behandles anderledes på grund af alder. Tre medlemmer af Ligebehandlingsnævnet fandt, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Flertallet lagde vægt på, at uanset ligebehandlingsloven giver mulighed for, at der kan opretholdes bestemmelser om aldersgrænser i overenskomster, så kan ligebehandlingsprincippet kun fraviges ved foranstaltninger, der er begrundet i legitime socialpolitiske formål, det vil sige formål af almen interesse, der adskiller sig fra individuelle begrundelser fra den enkelte virksomhed, herunder omkostningsbegrænsning. Begrundelsen med øgede lønomkostninger kunne derfor ikke medføre, at der kunne gøres undtagelse fra ligebehandlingslovens forbud mod diskrimination på grund af alder.
Mindretallet fandt, at overenskomstens regler for aflønning af elever varetog et legitimt hensyn, hvorfor de stemte for, at klagen ikke skulle tages til følge.
Kvinden blev tilkendt en godtgørelse skønsmæssigt fastsat til 25.000 kr.
(Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 14. december 2011)