Jeg og flere kolleger til mig, har tidligere givet udtryk for, at de såkaldte advokatundersøgelser ikke bør have officiel virkning eller gyldighed knyttet til sig, idet der i grunden er tale om partsbestilte responsa, som er uforbindende – også i forhold til domstolene – og som under en retssag alt andet lige må betragtes som netop partsindlæg. Samtidig har jeg udtrykt bekymring for, at det er svært – især for offentligheden – at sondre og at advokatundersøgelser kan (mis)bruges til at “stemple” mennesker med. Med risiko for, at en advokatundersøgelse træder retssikkerheden under fode.
Advokatnævnet har nu taget stilling til en sag om hvor vidt der i en advokatundersøgelse var handlet i strid med god advokatskik.
Der blev klaget over manglende partshøring. Et forhold, som jeg også har kritiseret i f.eks. advokatundersøgelsen om Roskilde Bank.
Advokatnævnets flertal mente ikke, at der var handlet i strid med god advokatskik. Væsentligst fordi der ikke er regler for disse undersøgelser.
Danske Advokater har siden udarbejdet en hvidbog (april 2012) om den gode advokatundersøgelse, men den forelå ikke da denne sag foregik.
Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at flertallet udtaler, at en advokatundersøgelse ikke adskiller sig fra en almindelig advokatopgave, hvor advokaten kun varetager kundens interesser.
Flertallet anfører udtrykkeligt, at advokat –undersøgelsen ”har karakter af et responsum/ partsindlæg” til brug for Finansiel Stabilitets beslutning om at gøre et ansvar gældende over for den tidligere ledelse, og at det derfor findes ”Det må derfor betegnes uheldigt, at undersøgelsen af advokaterne A og B er blevet betegnet som uafhængig og uvildig. Der er ikke retligt grundlag for et krav om, at en advokat i forbindelse med udarbejdelse af et responsum/partsindlæg underretter eller partshører modparter eller andre, som kan have en interesse i undersøgelsen”.
Advokatnævnets mindretal fandt, ” at advokater i forbindelse med gennemførelsen af en advokatundersøgelse bør overholde nogle grundlæggende principper, herunder for høring af og orientering af de involverede parter. Dertil kommer, at mindretallet finder, at der, på samme måde som i andre brancher, bør være retningslinjer for udarbejdelsen af advokatundersøgelser. Mindretallet bemærker ligeledes, at advokaternes egen brancheorganisation har udarbejdet en 24 siders vejledning til udførelse af advokatundersøgelser, hvor der skelnes mellem almindelige og uvildige advokatundersøgelser. Vedrørende sidstnævnte anføres bl.a. krav til kontradiktion og orientering inden afslutning af sagen. Mindretallet har lagt vægt på, at opdragsgiver offentligt via pressemeddelelser har oplyst, at det drejer sig om en iværksættelse af en uvildig undersøgelse, ligesom det fremgår af opdragsgivers og advokaternes egne udtalelser. Advokaterne oplyser også, at de formoder,at undersøgelsen skal offentliggøres.
På denne baggrund finder mindretallet, at advokaterne har overtrådt reglerne om god advokatskik”.
Kommentar:
Partshøring er et grundlæggende forvaltningsretligt princip. Efter min mening har Advokatnævnets flertal strakt sig (for) langt ved at acceptere, at dette retssikkerhedshensyn ikke er iagttaget. Det forekommer indlysende, at undersøgelsen er blevet brugt på en måde, der strider mod retssikkerhedsmæssige principper og det er – som mindretallet altså også anfører – uantageligt og derfor i strid med god advokatskik.
Fremtiden
I Danske Advokaters guide om advokatundersøgelser hedder det bl.a.:
Ved de uvildige advokatundersøgelser bør advokaten for at overholde kravet om kontradiktion sende sit udkast til et referat til de berørte personer med en rimelig frist til bemærkninger. Advokaten bør også give de berørte adgang til kommentarer og kritik både under selve mødet og efterfølgende. Omfanget og indholdet af det, som forelægges de berørte, må være tilstrækkeligt til at vedkommende forsvarligt kan varetage sine interesser og må fastlægges på baggrund af omfanget af sagen. Fristen for at afgive udtalelse må være så rummelig, at vedkommende har en reel mulighed for at varetage sine interesser. De berørtes bemærkninger kan herefter enten angives direkte i referatet med ændringerne fremhævet eller ved at vedhæfte de indkomne bemærkninger til det oprindelige referat.
Også ved de andre typer af advokatundersøgelser bør de berørte have mulighed for at kommentere de udarbejdede referater.
En advokatundersøgelse afsluttes normalt ved aflevering af undersøgelsesrapporten. I rapporten bør undersøgeren normalt tage et forbehold om, hvorvidt alle dokumenter har været til rådighed, om advokaten har modtaget alle relevante oplysninger, og om hvem der har haft lejlighed til at udtale sig.
Det er opdragsgivers opgave at afgøre, om den endelige rapport skal offentliggøres. Det kan være hensigtsmæssigt, at spørgsmålet om en eventuel offentliggørelse af rapporten behandles i kommissoriet. Hvis dette ikke er tilfældet, bør advokaten alligevel forholde sig til hertil: Skal hele undersøgelsen offentliggøres og i hvilken grad bør denne anonymiseres? Skal alene konklusionerne offentliggøres? Kan disse stå alene? Skal der udarbejdes en pressemeddelelse, som advokaten eventuelt skal godkende det juridiske indhold af etc.?
Disse spørgsmål bør advokaten drøfte dette med opdragsgiver og give denne en vurdering af, om hele eller dele af rapporten kan og bør offentliggøres. Advokaten må herunder vurdere, om offentliggørelse af dele af rapporten kan være i strid med lovgivningen, navnlig persondataloven, offentlighedsloven og forvaltningsloven. Netop fordi offentlighedens interesse for advokat-undersøgelser kan være stor og advokatundersøgelser kan fremstå som “domme” i offentlighedens øjne, kan der være særlig anledning til at få præciseret, at undersøgelsens konklusioner er undersøgeres egne vurderinger og eventuelle anbefalinger vedrørende eventuelle yderligere tiltag, herunder sagsanlæg.
Hvis den behandlede advokatundersøgelse havde fulgt disse retningslinjer, havde vi ikke haft sagen og retssikkerheden ville ikke være blevet trådt under fode. Efter min mening burde de her citerede gudidelines være selvindlysende klare for enhver advokat, men det har Advokatnævnets flertal altså ikke ment.
Selvom der skete en frifindelse, er der med afgørelsen markeret nogle grænser, som forhåbentlig vil føre til, at advokatundersøgelser anvendes mere forsigtigt end vi har set til nu. Forhåbentlig vil også Danske Advokaters guide medvirke hertil.
Allan Ohms
advokat(H), partner, Forum Advokater
Guide til advokatundersøgelser
http://www.danskeadvokater.dk/Nyheder.aspx?ID=17069&Action=1&NewsId=15115&PID=28735
Advokatnævnets kendelse af 7. juni 2012
https://www.advokatsamfundet.dk/nyheder-medier/tidligere-artikler/2012/
Advokatundersøgelser bør ikke bruges som i DONG-sagen
https://www.allanohms.dk/2012/03/advokatundersogelser-bor-ikke-bruges-som-i-dong-sagen/
Når vi lader mennesker i stikken
https://www.allanohms.dk/2012/01/nar-vi-lader-mennesker-i-stikken/