Den lovpligtige binding af midler i overkursfonden, som hidtil har været gældende i aktieselskaber, men ikke i anpartsselskaber er pr. 1. juli 2004 ophævet, så der er ens regler i de to selskabsformer. Overkursbeløbet bliver overført til frie reserver. Udbetalinger af overkurs-beløb til aktionærerne og ved henlæggelse af beløbene til en særlig fond, der kun kan anvendes efter generalforsamlingsbeslutning kan herefter finde sted uden proklama. Meningen hermed er at bidrage til at øge selskabernes konkurrenceevne og til at gøre investeringer i danske aktieselskaber mere attraktive for danske såvel som udenlandske investorer.

Nedsættelse til overkurs; ydermere er der nu indtrådt klarhed omkring, at kapitalnedsættelser til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning af generalforsamlingen, kan ske til overkurs, ligesom det er tilfældet for kapitalnedsættelse til udbetaling til aktionærerne. Denne ændring får også virkning for anpartsselskaber.

(Lov nr. 226 af 31. marts 2004)