Et aktieselskab var blevet spaltet. I forbindelse med spaltningen skulle der ske overdragelse af en ejendom fra det tidligere selskab til et udspaltet selskab.

Østre Landsret slog fast, at tinglysning af overdragelsen forudsatte at der kunne påvises et adkomstdokument.

(Østre Landsrets kendelse af 24. november 2000, 6. afdeling, kære b-2868-00).

Kommentar: I Lovorientering 2000/3 og 2000/4 orienterede vi om en landsretsdom og en højesteretsdom i to forskellige sager, der angik registrering i tingbogen efter fusioner. Dommene viser, som tidligere retspraksis, at en fusion indebærer en overdragelse af aktiver efter den særlige ordning som efter aktieselskabsloven indebærer automatisk ejerskifte og ikke behøver udstedelse af skøde. Den her refererede Østre Landsretskendelse angår fission, eller med et dansk ord spaltning, hvorved selskabet splittes op. Det som landsretten med dommen siger, er, at ved en spaltning er det ikke givet at en ejendom er overdraget til en bestemt retlig enhed, og det er ikke nok til at nå til det modsatte resultat i en konkret sag, at det fremgår af et generalforsamlingsreferat hvem der skal overtage ejendommen. Derfor udkræves ved spaltninger skøde på ejendommen.

Retspraksis er derfor nu formentlig sådan, at efter en fusion kan man uden skøde få tinglyst adkomstændring i tingbogen, men først efter at man har foretaget sådan en adkomstændring kan man få tinglyst udstedelsen af pantebrevet.