En skatteyder solgte sin personligt drevne virksomhed. Virksomheden havde kun én kunde. Købet finansieredes og restgælden skulle forrentes med 1 % pr. år. 5 år efter salget indvilliger skatteyderen i at indgå i en akkord med køberen. Skatteyderen og køberen var af den opfattelse, at den oprindeligt aftalte pris for virksomheden var for høj, da virksomhedens eneste kunde var holdt op med at handle med virksomheden. Skatteyderen spurgte nu Ligningsrådet, om akkorden ville have skattemæssige konsekvenser for skatteyderen. Ligningsrådet svarede ja. Tab på den del af fordringen (salgssummen), der havde tilknytning til driften af den solgte erhvervsvirksomhed kunne fradrages. Dette betød, at den del af fordringen, der vedrørte driftsmidlerne ikke kunne fratrækkes, mens den del, der vedrørte virksomhedens varelager kunne fradrages.
(TfS 2001.970).
Kommentar Efter kursgevinstloven kan personer som hovedregel ikke fratrække tab på fordringer. Undtagelse gøres dog for dem der driver virksomhed med køb og salg af fordringer eller driver virksomhed med finansiering. Undtagelse gøres endvidere såfremt der er tale om tab på en fordring i udenlandsk valuta, og årets tab er større end kr. 1.000. Endelig er der adgang til fradrag, såfremt fordringen er erhvervet som led i erhvervsmæssig virksomhed. Det sidstnævnte kaldes vederlagsnæring. Dette er, hvor den erhvervsdrivende i stedet for kontant betaling f.eks. modtager et gældsbrev som betaling for sine varer og ydelser. I den oven for refererede afgørelse var det altså afgørende for tabet, om der var tale om vederlag for et omsætningsaktiv – varelageret – eller et anlægsaktiv – driftsmidlerne.