En entreprenørvirksomhed havde foretaget fradrag for tab på tilgodehavende i selskabets datterselskab. Det blev gjort gældende, at tabet var endeligt konstateret ved en forgæves udlægsforretning. Landsretten lagde til grund, at udlægsforretningen alene blev foretaget for at kunne dokumentere over for skattemyndighederne, at tabet var endeligt konstateret. Henset til, at datterselskabet fortsatte sin drift, og at entreprenørvirksomheden, der havde afgivet en støtteerklæring i datterselskabets regnskab, fortsatte samhandlen med datterselskabet, fandt landsretten ikke, at tabet var endeligt konstateret.
(TfS 2002, 678).
Kommentar: Normalt er skattemyndighederne ganske strikse med at anerkende fradrag for tab på debitorer. Skattemyndighederne kræver, at der forgæves er søgt udlæg. I denne sag havde man fået en insolvenserklæring fra datterselskabet. Skattemyndigheden kommer dog til, at denne insolvenserklæring ikke kan tillægges betydning, da moderselskabet (kreditor) havde afgivet en støtteerklæring i datterselskabets regnskab, og da moderselskabet havde fortsat samhandlen. Skattemyndighederne kom med andre ord til, at der ikke var megen realitet i insolvenserklæringen. Set i lyset af moder- og datterselskabets handlemåde, forekommer skattemyndighedernes afgørelse helt korrekt.