Selskabet A købte den 1. september 1998 25% af aktiekapitalen i selskabet B. B gik i betalingsstandsning den 19. januar 2000, og blev erklæret konkurs den 24. maj 2000. Den 25. maj 2000 overdrog A sin aktiepost i B til C, der var hovedanpartshaver i A, for kr. 1.
Overdragelsen blev meddelt kurator i B den 25. maj 2000. I en opgørelse over aktiver og passiver i B pr. 30. august 2000 var der en underbalance på kr. 13,5 mio kr. De stedlige skattemyndigheder fandt, at A ikke havde fradrag for tabet, da overdragelsen var konstrueret med henblik på at opnå et skattemæssigt fradrag. Landsskatteretten fandt, at der den 25. maj 2000 var indgået en bindende aftale om overdragelse, og at det ikke var godtgjort, at værdien af aktierne var større end kr. 1. A´s fradrag blev anerkendt. (TfS 2004.279 LSR)
Kommentar: Afgørelsen er helt korrekt, men viser også en indbygget svaghed i skattesystemet. Højesteret fandt i en dom i 1998, at aktier først skattemæssigt var afstået, når konkursen blev afsluttet. Før det havde skattemyndighederne en praksis med at aktierne var afstået når selskabet gik konkurs med en betydelig underbalance. A havde altså efter de før 1998 gældende regler ret til fradraget. Da
konkursbehandlinger tager lang tid, og da selskaber kun har fradrag for tab på aktier ejet i mindre end 3 år, kunne selskabet altså ikke afvente konkursens afslutning idet man i så fald ville have mistet sin
fradragsret for tabet på aktierne. Hidtil har der for så vidt ikke været tvivl om at fradraget for tabet kunne fremrykkes ved salg af aktierne i et konkursramt selskab. Tvivlen har alene gået på hvor langt uden for rækkerne af interesseforbundne man skulle sælge. Det populæreste har været et salg til naboen. Med Landsskatterettens kendelse er det slået fast, at man ikke behøver ulejlige naboen. Der er dog grund til at fremhæve, at man bør være omhyggelig med at sikre sig dokumentation for overdragelsen.