Afgørelsen viser, at der skal en relativt høj grad af uagtsomhed til, førend en direktør ifalder ansvar, men at gentagelsestilfælde er en skærpende omstændighed.
Sagens omstændigheder:
Et dansk firma, F, skulle have udstationeret to medarbejdere i Litauen og indhentede derfor tilbud på flytning af bohave fra Ålborg til Litauen hos et flyttefirma, der var etableret som et aktieselskab. Firmaets direktør, der samtidig var eneaktionær, besigtigede bohavet og afgav et meget gunstigt tilbud. F accepterede tilbuddet og bohavet blev afhentet ved direktørens mellemkomst. Efter afhentningen, men før udlevering i Litauen, fremsendte flyttefirmaet en faktura, der var næsten 50 % højere end prisen ifølge tilbuddet. F nægtede at betale, hvorefter flyttefirmaet nægtede at udlevere bohavet og opmagasinerede dette. F fik ved fogedens bistand bohavet udleveret og fik det transporteret til Litauen. Ved udpakningen i Litauen konstaterede ejerne af bohavet, at der var skader på nogle af effekterne.
Flyttefirmaet sagsøgte F og krævede den fremsendte faktura betalt. F nedlagde påstand om frifindelse og fremsatte modkrav for betaling af de ekstraomkostninger, der havde været i forbindelse med flytningen samt for erstatning af de skadede effekter. F adciterede direktøren og nedlagde overfor ham påstand om, at han hæftede solidarisk med flyttefirmaet.
Byretten og landsretten fandt, at flyttefirmaet havde misligholdt aftalen om flytning i væsentlig grad. Derfor havde kunden været berettiget til at hæve aftalen og kræve bohavet udleveret. Flyttefirmaet havde således ikke været berettiget til at tilbageholde bohavet og var derfor erstatningsansvarlig for det tab, som kunden havde lidt i den forbindelse.
Ingen af instanserne fandt det tilstrækkeligt bevist, at flyttefirmaet skulle være ansvarlige for de konstaterede skader på bohavet.
Direktøren blev frifundet i byretten uden nærmere begrundelse. Landsretten fandt imidlertid, at direktøren, der tidligere var dømt for tilsvarende forhold, som tilbudsgiver og enedisponent på selskabets vegne, bevidst havde handlet uforsvarligt og derved påført kunden et tab.
(Vestre Landsrets afgørelse af 19. maj 2009, optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2009 side 2269).
Kommentarer:
Et selskab kan, ligeså vel som fysiske personer, misligholde indgåede aftaler og derved ifalde ansvar. I medfør af reglerne om begrænset hæftelse for selskabsdeltagerne er det normalt kun selskabet, der ifalder ansvar, uagtet det altid er fysiske personer, der står bag selskabets handlinger og undladelser.
Direktører og bestyrelsesmedlemmer kan imidlertid ifalde ansvar, såfremt de med forsæt eller ved udvisning af uagtsomhed har påført selskabet eller tredjemand tab. Direktøren har ansvaret for den daglige drift af selskabet og træffer i den forbindelse en lang række beslutninger, hvoraf nogle til tider kan medføre tab for enten selskabet, tredjemand eller aktionærerne. I lyset af direktørens ansvar for driften og de forretningsmæssige aspekter heraf antager praksis, at direktøren skal udvise en relativt høj grad af uagtsomhed for at ifalde ansvar for beslutninger taget som led i almindelig forretningsdrift.
Aktionærer kan ligeledes ifalde ansvar, hvis de på den ene eller anden vis har optrådt ansvarspådragende i et sådant omfang, at selskabet eller tredjemand har lidt tab. Typisk vil aktionæransvar blive aktualiseret, hvis aktionæren er direktør i selskabet eller på lignende vis har medansvar for de daglige beslutninger i selskabet.
Forskellen på by- og landsrettens vurdering af sagen vedrørende ansvar for direktøren skal ses på baggrund af, at landsretten blev forevist en række afgørelser fra domstolene, hvor direktøren via tidligere selskaber på lignende vis havde indgået aftaler for efterfølgende ikke at opfylde disse. Disse afgørelser havde bestemmende indflydelse på landsrettens vurdering af sagen.
På den baggrund må det antages, at den tidligere tilbageholdende praksis for ansvar for direktører kan opretholdes, idet dog gentagelsestilfælde er skærpende omstændigheder.