I et boligområde med villaer på store grunde med megen beplantning, herunder store træer, havde husejer H et stort egetræ tæt ved skellet ind til naboen, N. Træet havde også været stort, da N i 1997 flyttede ind. N og H havde siden jævnligt talt om egetræet, der generede N bl.a. ved at skygge på terrassen om formiddagen og mindske lysindfaldet i stuen, nedfald af kviste og mange agern. H havde beskåret træet efter ønske fra N, men i 2008 kontaktede N en advokat, idet N ønskede træet fældet.
Under retssagen påstod N principalt H dømt til at fælde træet, som var mere end 50 år gammelt, subsidiært at beskære træet, således at den del af kronen, der overskred skellinjen, fjernedes, samt til løbende at holde træet beskåret, således at træets grene ikke overskred skellinjen.
Byretten fandt, at den naboretlige tålegrænse var overskredet, og gav N medhold i den principale påstand, idet ulemperne ved træet tæt ved skellet var så store, at kun en fjernelse af træet kunne tilvejebringe acceptable forhold på N’s ejendom.
H ankede dommen og foretog beskæring af træet, hvorefter der til brug for ankesagen blev foretaget supplerende syn og skøn om skyggepåvirkningen efter beskæringen, hvor en mindre del af kronen stadig ragede ind over skellet. Landsretten fandt, at træet efter den sidste beskæring ikke medførte så væsentlige gener for N, at træet kunne kræves fældet. Der var imidlertid stadig gener, og N’s subsidiære påstand blev herefter taget til følge, således at H tilpligtedes at beskære egetræet yderligere, også fremtidigt, således at ingen del af trækronen eller grene fra stammen overskred skellinjen ind mod N’s ejendom. U.2013.48V
Kommentar: Dommen er et eksempel på, at sager om naboret og tålegrænse afgøres meget konkret. Det er svært på forhånd at vurdere, hvor tålegrænsen går. Landsretten ændrede byrettens dom, fordi der var sket beskæring og fordi naboen herefter ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for, at fældning var eneste udvej.