Det er almindeligt kendt, at vedtægtsændringer kan have skattemæssig betydning. Denne sag illustrerer problemstillingen.

I en virksomhed var 80 % af aktierne ejet af statsautoriserede revisorer, mens de sidste 20 % var ejet af de øvrige medarbejdere i selskabet

Det fremgik af vedtægterne, at enhver aktieoverdragelse krævede bestyrelsens samtykke og aldrig kunne ske til over kurs 100, ligesom det fremgik af selskabets vedtægter, at opløsning krævede tilslutning fra aktionærer, der ejede mere end 90 % af aktiekapitalen. Desuden kunne der ikke udbetales udbytte svarende til mere end kapitalen forrentet med mindsterenten med tillæg af 4 procentpoints. Endelig fremgik det, at aktionærerne ikke havde andel i selskabets reserver. Hvis en statsautoriseret revisor fratrådte sin stilling i selskabet – f.eks. på grund af pensionering – skulle den pågældende sælge sin aktiepost i selskabet, uden at få goodwill.

Denne ejermodel bidrog ikke til motivationen for en løbende konsolidering af selskabet, og den gjorde det vanskeligt at tiltrække nye statsautoriserede revisorer som partnere, da modellen ikke var særlig attraktiv.

Selskabets aktiekapital var ikke opdelt i flere aktieklasser.

Som et resultat af denne afgørelse henvendte virksomhedens repræsentant sig til skattemyndighederne for at forespørge, om det ville have skattemæssige implikationer (for de aktionærer, som havde afstået aktier i forbindelse med udtræden), hvis man ændrede vedtægternes forbud mod overdragelse til en kurs over indre værdi, dog således at partnere, der udtræder af revisionsvirksomheden, fortsat skal være underlagt denne kurslimitering.

Den nye bestemmelse ville ikke få virkning på fordeling af afkast under aktionærforholdets beståen.

SKAT, Hovedcenter, fandt ikke, at denne vedtægtsændring var så omfattende, at den bevirkede en ændring af aktiernes identitet, hvorved der ikke fandtes at foreligge afståelse og dermed ikke fandtes at være skattemæssige implikationer af den påtænkte ændring.

Yderligere spurgte selskabets repræsentant, om man kunne ophæve den bestemmelse i vedtægterne, som stipulerede, at aktionærerne var afskåret fra andel i den del af selskabets frie reserver, der vedrørte oparbejdet goodwill i selskabet, idet det oplystes, at vedtægterne på dette punkt forudsatte, at goodwill ”tilhørte” medarbejderne. Hertil udtalte SKAT, Hovedcenter, at når vedtægtsbestemmelsen ophæves, ophører forbudet mod, at aktionærer – som sådan – kan fordele selskabets goodwill. Den foreslåede ophævelse angår alle aktionærerne, og dispositionerne fandtes derfor ikke at forrykke forholdet mellem aktionærerne. Derfor kunne heller ikke denne vedtægtsændring efter SKAT, Hovedcenter’s opfattelse bevirke, at aktierne måtte anses for afstået.

For at tilgodese medarbejderkredsen ville selskabet påtage sig en eventualforpligtelse overfor medarbejderne i virksomheden, således at disse, hvis selskabet senere fusionerede, eller selskabet eller selskabsaktiviteter blev overdraget, fortsat ville få del i den oparbejdede goodwill, hvis betingelserne herfor var opfyldt.