Overførsel af midler fra et selskab til et andet giver til stadighed problemer på trods af, at det er klart, at der kan være tale om skattepligtige tilskud. Et nyt eksempel er kommet gennem domstolene.
I 1995 – 1997 overførtes midler fra et selskab i Costa Rica til et dansk anpartsselskab. Midlerne var dels kontanter og dels både, der solgtes til det danske anpartsselskab på kredit.
De to selskaber var forbundet derigennem, at hovedanpartshaveren i det danske anpartsselskab havde fuldmagt til at disponere for det Costa Ricanske selskab, og i øvrigt selv havde hjemsted i Costa Rica. Det Costa Ricanske selskab var ejet af familie til hans ægtefælle.
Problemet med overførslen af midler fra det Costa Ricanske selskab til det danske anpartsselskab var, at selvom der var udarbejdet skriftlige låneaftaler mellem de to selskaber, hvorefter de overførte midler skulle forrentes og afdrages, omtalte det danske anpartsselskabs regnskab ikke renter, og eventuelle betalinger til det Costa Ricanske selskab var hverken efter beløb eller tidspunkter tilnærmelsesvis sket i overensstemmelse med de skriftlige aftaler.
Højesteret fandt, at den nære forbindelse mellem de to selskaber og hovedanpartshaveren, og det forhold at der ikke kunne konstateres betalinger, svarende til den skriftlige dokumentation gjorde, at det ikke kunne anses for godtgjort, at der for det danske anpartsselskab var blevet stiftet en bindende og ubetinget tilbagebetalingsforpligtelse. Da det således ikke var bevist, at der ved overførslerne var stiftet en fordring på de danske anpartsselskab, fandt Højesteret, at overførslerne måtte anses som driftstilskud, der skulle beskattes.
(Højesterets dom af 18. oktober 2004 i sag 143/2002 (1. afd.) UfR Nyhedsservice 2004/45 p. 113)