A erhvervede 30. januar 2006 aktierne i B. B skulle fusioneres ind i C med C som fortsættende selskab. A skulle som vederlag herfor modtage 35% af aktierne i C. Forinden fusionen skulle B udlodde udbytte til A. Fusionen forventedes vedtaget i efteråret 2006, og fusionsdatoen ville være medio 2006. A forespurgte Skatterådet om udbyttet fra B ville være skattefrit, såfremt A bevarede ejerskabet til de 35% i C frem til et tidspunkt efter 30. januar 2006. A forespurgte yderligere til om udbyttet ville være skattefrit, såfremt fusionen blev vedtaget efter 30. januar 2007, men med virkning fra medio 2006.
Det var A´s opfattelse, at successionsreglerne i fusionsskatteloven skulle anvendes, således at der i forbindelse med successionen succederedes i den 1 års-periode vedrørende ejerskabet til aktierne i B, der var startet den 30. januar 2006. Hermed ville udbyttet fra B være skattefrit.
Skatterådet nåede frem til, at udbyttet ikke ville være skattefrit, såfremt fusionen blev vedtaget tidligere end den 30. januar 2007. Blev fusionen vedtaget 30. januar 2007 eller senere, ville det være uden betydning for skattefriheden, at fusionsdatoen er før 30. januar 2007. Skatterådet begrundede afgørelsen med, at selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 om skattefrihed for udbytter, såfremt aktiebesiddelsen er mindst 20%, som har været ejet i en periode på mere end et år, skal forstås som et krav om de facto ejerskab. Det ejerskab, som der etableres via en skattefri omstrukturering (fusion, spaltning og tilførsel af aktiver), er alene et formelt ejerskab.
Kommentar:
Med den foreliggende afgørelse kan det konstateres, at successionen efter fusionsskattelovens §§ 8 og 11 ikke er absolut. Det er ikke hensigtsmæssigt, at successionen efter fusionsskattelovens §§ 8 og 11 ikke er absolut. Reglerne om skattefrie omstruktureringer er komplicerede nok i forvejen, og det bidrager til kompleksiteten, når der er succession i nogle henseender og ikke i andre.
Skatterådets sondring mellem de facto ejerskab og formelt ejerskab forekommer ikke 100% overbevisende. I fusionsskattelovens §§ 8 og 11 anføres det, at det fortsættende selskab succederer henholdsvis at selskabsdeltagerne (aktionærerne) succederer. Såvel fusionsskattelovens som selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 bygger på EU-direktiver. Det kan ikke afvises, at spørgsmålet om successionen bringes op for EF-domstolen.