Den nugældende arvelov trådte i kraft den 1. januar 2008. Tidligere arvelovgivning gælder i et vist omfang stadigvæk(se arvelovens overgangsregler).
Her kan du læse om nogle vigtige punkter i arveloven:
Ægtefællens arveretlige stilling er forbedret.
Uskiftet bo.
Livsarvingers arveret er begrænset.
Børns arv kan begrænses til 1 million kroner.
Generationsskifte.
Ændrede regler om oprettelse af testamenter.
Papirløse arver ikke automatisk hinanden.
Mulighed for samlivstestamente blandt visse papirløse.
Fortrinsret for samejere og for særlivsarvinger.
1.Ægtefællens arveretlige stilling er forbedret.
Ægtefællen arver ½ (efter den gamle arvelov kun 1/3).
Den længstlevende ægtefælles arv efter førstafdøde ægtefælle kan ved testamente kan forhøjes til 7/8 (efter den gamle arvelov arver den længstlevende ægtefælle i konkurrence med livsarvinger 1/3 af, hvad førstafdøde ægtefælle efterlader sig, hvilket kan reduceres ved testamente til 1/6 og det kan forhøjes til 2/3). Ægtefællen vil få 15/16 af hele fællesboet og børn skal dele 1/16 (efter den gamle arvelov 5/6). Kombineres testamente med ægtepagt, kan længstlevende få op til 31/32 og børnene må nøjes med 1/32 til deling.
Ægtefællen kan i dag minimum udtage 210.000 kr, men dette beløb ændres til 600.000 kr. Til gengæld skal forsikringer og pensioner, som ægtefælle får udbetalt på grund af dødsfaldet indgå i beregningen (hvilket det ikke skal efter den gamle arvelov).
2.Uskiftet bo
Længstlevende ægtefælle kan som efter den gamle arvelov overtage ægtefællernes fælleseje uden at skifte med parrets fælles livsarvinger, såkaldt uskiftet bo. Parrets fælles børn, børnebørn osv kan ikke kræve arv efter deres førstafdøde forælder, men må vente til længstlevende vil skifte boet.
Længstlevende har kun denne mulighed, hvis ægtefællerne har haft fælleseje eller en særejeform, der bliver til fælleseje ved den førstafdøde ægtefælles død (ægtefællebegunstigende kombinationssæreje).
Hvis en del af eller hele førstafdødes formue er fuldstændigt særeje, skal der ske skifte (for den del, der er særeje)
Retten til uskiftet bo gælder fællesbørn. Særbørn kan tillade uskiftet bo.
Som noget nyt gælder, at det meste af det, den længstlevende erhverver ved ægtefællens død skal indgå i det uskiftede bo. Det gælder ikke, hvis det er gjort til fuldstændigt særeje. Den ny lov præciserer reglerne om at længstlevende (naturligvis) ikke må misbruge sin rådighed over det uskiftede bo. Disse regler har efter den gamle lov givet anledning til mange problemer og det vil de også gøre fremover.
3. Livsarvingers arveret begrænses
Er der ingen ægtefælle og heller ikke testamente, arver børnene som hidtil det hele. Tvangsarven er nu ¼ (før ½). Desuden kan børns arv begrænses til maks. en million kroner.
Er afdøde gift og har børn, arver børnene nu kun ½ (efter den gamle lov 2/3) og tvangsarven er 1/8 (i dag 1/3).
De ny regler giver større frihed til at begunstige ægtefælle hhv. Børn eller andre. Den ugifte med børn kunne f.eks. tidligere råde over ½, men nu ¾.
4. Børns arv kan begrænses til en million kroner
Børns arveret kan begrænses til en million kroner. Beløbet pristalsreguleres. Det kræver udtrykkelig bestemmelse i testamente, hvis dette ønskes.
5.Generationsskifte
Ejer du en virksomhed, bør du tilrettelægge generationsskift i god tid og her vil et testamente ofte indgå. Den ny arvelov letter generationsskiftet, fordi du kan råde over større dele af din formue end tidligere. Det er vigtigt at overveje dette i god tid – ofte kan generationsskiftet billiggøres helt afgørende, hvis der tænkes ”mange år frem”.
6. Ændrede regler om oprettelse af testamenter
Der er kommet nye regler omkring testamenter. Se her .
Tilbagekaldelse eller ændringer i testamentet skal ske i overensstemmelse med reglerne for oprettelse af testamentet, hvilket ikke er tilfældet efter den gamle lov (her var det tilstrækkeligt, at det utvetydigt fremgik, at et testamente var tilbagekaldt).
Løsørefortegnelser er efter nærmere regler gyldige, selvom de ikke er en del af testamentet.
7.Papirløse arver ikke automatisk hinanden
Ugifte samlevende har efter den gamle arvelov stort set ingen rettigheder med mindre der er skrevet testamente. Sådan er det – næsten – også efter den nye arvelov. Der er dog visse forbedringer for de papirløse, men ægteskab stiller stadig længstlevende langt bedre end den papirløse kan hjælpes ved testamente og aftaler.
Den længstlevende papirløse er ikke beskyttet af en tvangsarveregel og der skal betales boafgift med 36,25 % (i visse tilfælde 15%), mens ægtefællen betaler 0% i afgift.
Der kan som noget nyt oprettes et “udvidet samlevertestamente”. Det betyder, at der ved testamente kan bestemmes, at den anden samlever skal have en status, som svarer til en ægtefælles, hvis førstafdøde kun efterlod sig særeje. Der gælder flere betingelser for dette: det skal være muligt at indgå ægteskab eller registreret partnerskab mellem parterne, hvilket udelukker udvidet samlevertestamente mellem f. eks. søskende, og der skal være tale fælles bopæl og mindst et fælles barn eller mindst 2 års fælles bopæl m.m).
8. Mulighed for samlevertestamente mellem visse samlevende
Som papirløs samlever kan du bestemme, at din samlever arver alt, hvad du efterlader dig – men kun hvis du ikke har børn eller andre livsarvinger.
Hvis du har børn eller andre livsarvinger, kan du begunstige din samlever med 3/4 af, hvad du måtte efterlade dig, for den sidste 1/4 skal dine livsarvinger have som såkaldt tvangsarv. Det kan du læse mere om på emne nr. 832.
Arveloven giver nu ugifte samlevende mulighed for i testamente at bestemme, at de samlevende skal have indbyrdes arveret som om de var ægtefæller, og dette kaldes et udvidet samlevertestamente.
Hvis I opretter et udvidet samlevertestamente, vil den længstlevendes retsstilling blive forbedret på følgende punkter:
· Arvelodden til længstlevende stiger fra 3/4 ved det almindelige samlevertestamente til 7/8 ved det udvidede samlevertestamente.
· Længstlevende får ret til forlodsudtagelse af genstande, der udelukkende tjener til den pågældendes personlige brug, selv om de tilhøre den afdøde.
· Længstlevende får ret til at få arven suppleret op, således at længstlevende samlet har en nettoformue på 600.000 kr. incl. forsikringssummer efter førstafdøde.
· Længstlevende får fortrinsret til inden for sin arvelod at udtage bestemte ejendele
· Længstlevende får mulighed for at få henstand med arvens udbetaling efter samme regler som for ægtefæller
Den længstlevende vil ikke få mulighed for at sidde i uskiftet bo.
Et udvidet samlevertestamente kan ikke oprettes af søskende eller andre personer, der er beslægtet i op- og nedstigende linje. Der kan heller ikke oprettes et udvidet samlevertestamente, hvis en af parterne er gift eller part i et registreret partnerskab. Er der tale om personer af samme køn, er det endvidere en betingelse, at en af parterne er dansk (eller norsk, svensk eller islandsk) statsborger og har bopæl her i landet, eller at begge parter har haft bopæl her i landet i de sidste to år.
Enker og enkemænd kan ikke oprette udvidet samlevertestamente, medmindre dødsboskiftet er afsluttet. Hvis boet skiftes ved bobestyrer, er det tilstrækkeligt, at bobehandlingen ved bobestyrer er påbegyndt, jfr. ÆL § 10. Personer, der sidder i uskiftet bo, kan ikke oprette udvidet samlevertestamente.
Det udvidede samlevertestamente er kun gyldigt, hvis I på tidspunktet for den førstes død venter, har eller har haft et eller flere fælles børn, eller I ved den førstes død har levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold de sidste to år. Det gør ikke noget, at I også har et eller flere særbørn. Det gør ikke noget, at betingelsen om fællesbarn eller to års samliv ikke er opfyldt på oprettelsestidspunktet.
I testamente kan I benytte testamentet til at pege på den eller de personer, som I ønsker skal varetage jeres børns videre opdragelse i tilfælde af, at I dør – fx ved den samme ulykke – inden jeres børn bliver juridisk voksne, dvs. fylder 18 år.
9. Fortrinsret for samejere og for særlivsarvinger.
Den, der arver et familiemedlem, som arvingen er biologisk beslægtet med, får efter den ny arvelov ret til at overtage afdødes andel af det, der ejes i fællesskab.
Andet kan bestemmes i testamente og den længstlevende ægtefælle har ret til at tage aktiver ud af arven mod betaling. Der gælder særlige regler for fast ejendom eller andelsbolig, familien bor i, eller som den længstlevende ægtefælle/ægtefællerne bruger til erhvervsvirksomhed eller hvis den længstlevende ægtefælle bruger aktivet som arbejdsredskab eller aktivet er et motorkøretøj, der anvendtes af længstlevende ægtefælle. Hvis både ægtefællen og en arving er medejer (f.eks. en bil, båd eller et sommerhus), så kommer ægtefællen i første række. Der er grund til at overveje disse regler meget nøje, da sameje om sådanne aktiver ofte kan give problemer ved død.
Særbørn (børn fra tidligere ægteskab/forhold) får en bedre stilling, idet de i visse tilfælde får ret til at udtage aktiver fra deres forældre. Der er dog visse begrænsninger (f. eks suppleringsarv, samejesituationer m.v.).
Sådan få du hjælp
Der er mange muligheder i den ny arvelov. Forum Advokater hjælper dig gerne. Du kan få hjælp hos vore specialister på området:
Advokat Kirsten Holm
Advokat Viggo Bækgaard
Advokat Allan Ohms
Denne artikel er forfattet af advokat (H) Allan Ohms