Ved registrering af et selskab til stiftelse og ved registrering af ændringer af vedtægterne vedrørende nye navne eller binavne til selskaber foretager Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke en indgående prøvelse af, om navnet vil kunne stride imod bestående virksomheders navne.
Regelsættet
Det fremgår af aktieselskabslovens § 153, stk. 2 og anpartsselskabslovens § 2, stk. 2, at selskabers navne tydeligt skal adskille sig fra navne på andre virksomheder, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og at der i navnet ikke må optages slægtsnavn, firma, særligt navn på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer selskabet, eller noget som kan forveksles hermed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager efter anmeldelse af et selskabsnavn en undersøgelse af navnets egnethed til registrering, overvejende baseret på et ordenskriterium, hvorefter det påses om navnet ved dets ordbrug er således forskelligartet i forhold til bestående navne i styrelsen, at det kan identificere selskabet. Derimod foretager styrelsen ikke, og er ikke ansvarlige for at foretage, en videregående forvekslingsundersøgelse, hverken overfor navne, der i forvejen er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller overfor andre virksomheders eller personers navne. Styrelsen afviser alene et anmeldt navn til registrering, hvis det er identisk enten lydligt eller visuelt med et bestående navn i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Konsekvenser
Enhver må således, inden man anmelder et navn til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, nøje overveje, om det valgte selskabsnavn har særpræg og i øvrigt opfylder lovgivningens bestemmelser. I den forbindelse bør man omhyggeligt undersøge, om navnet er tydeligt adskilt overfor bestående navne, f.eks. gennem en gennemgang af telefonbøger, vejvisere og søgemaskiner på Internettet eller igennem en konfliktundersøgelse, som Patent- og Varemærkestyrelsen kan foretage mod betaling. En sådan konfliktundersøgelse kan man endog få Patent- og Varemærkestyrelsen til at foretage som en hasteundersøgelse mod merbetaling. Det må ikke forglemmes, at navnet hvis det støttes på en bestående rettighed, som tilkommer en anden, skal lovliggøres ved en forudgående tilladelse fra indehaveren af den pågældende rettighed, ligesom den der ønsker at få et navn registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen selv må få foretaget en juridisk vurdering af, om navnet er egnet til at vildlede forbrugere eller andre. Dette overrasker erfaringsmæssigt engang imellem. En person som har fået et selskabsnavn registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil ofte have en forventning om, at navnet så er lovligt og vil afvise det, hvis en anden virksomhed senere bestrider, at det var berettiget at få navnet anmeldt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. En sådan forventning er imidlertid, som det er fremgået, ikke berettiget blot på det grundlag, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har accepteret navnet, idet man selv er ansvarlig for den videregående konfliktundersøgelse.
Afgørelser
Der er på det seneste offentliggjort to afgørelser, som relaterer sig til disse bestemmelser. I den ene havde et forlag udgivet en telefonbog på Internettet under betegnelsen Fagbog og endvidere fået registreret navnet i IT-Fagbogen ApS som binavn. TDC Forlag A/S havde forudgående fået indregistreret ordmærket Fagbog som varemærke og havde protesteret mod optagelsen af IT-Fagbogen ApS som binavn for det sagsøgte forlag. Højesteret udtalte, at ordet fagbog er en artsbetegnelse, og at TDC Forlag A/S ikke havde godtgjort, at det gennem brug havde opnået eneret til at gøre brug af ordet. Derfor var TDC Forlag A/S´ varemærkeregistrering sket med urette og skulle ophæves. Det fulgte deraf, at Internetforlaget ikke havde krænket nogen varemærkeret, og Højesteret fandt derfor ikke, at det havde været uberettiget at indregistrere navnet IT-Fagbogen ApS som binavn eller i det hele taget at udgive telefonbogen på Internettet under betegnelsen Fagbog. Internetforlaget blev derfor frifundet for TDC Forlag A/S´ krav og tillagt en skønsmæssig erstatning for det fogedforbud, som TDC Forlag forinden havde præsteret at få nedlagt i fogedretten mod Internetforlagets udgivelse af telefonbogen på Nettet (Højesterets dom offentliggjort i UfR Nyhedsservice 2003/45/114H).
I den anden afgørelse havde selskabet HAKI A/S fået nedlagt fogedforbud overfor selskabet Haco Stilladser ApS´ anvendelse af firmanavnet Haco Stilladser eller andre varemærker og firmanavne, der var forvekslelige med HAKI. I denne sag fandt Østre Landsret det tilstrækkelig sandsynliggjort, at der forelå en krænkelse af HAKIs navn, varemærke og markedsføringsrettigheder. Haco Stilladser ApS måtte således skifte firmanavn og anmelde et nyt navn til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til afløsning deraf. (Østre Landsrets kendelse af 14. oktober 2003).