Vestre Landsret har i en dom afgjort, at tillæg til lejeaftale med en pristalsreguleringsbestemmelse ikke afskar udlejer fra at kræve lejeforhøjelse efter den til enhver tid gældende lovgivning.
Den oprindelige lejekontrakt blev udfærdiget i juni 1978 på typeformular A fra 1975. Til lejeaftalen blev udfærdiget et tillæg indeholdende en bestemmelse om uopsigelighed og forlejeret. Til lejekontrakten var endvidere vedhæftet ”almindelige bestemmelser”, der udover en pristalsreguleringsklausul indeholdt en formulering om, at en aftalt uopsigelighed ikke var til hinder for gennemførelsen af en lejeforhøjelse efter lejelovgivningens almindelige regler.
Udlejer varslede i juni 2007 lejeforhøjelse efter erhvervslejelovens § 13, hvorefter der kan ske lejeregulering til markedslejen. Lejer gjorde indsigelse herimod i august 2007, hvorefter udlejer indbragte sagen for domstolene.
Udlejer nedlagde påstand om, at lejekontraktens ”almindelige bestemmelser” tog tilstrækkeligt forbehold for at kunne varsle lejeforhøjelse til markedslejen, i medfør af erhvervslejeloven § 13, og at der ikke før 1. januar 1992 var krav om, at et sådant vilkår skulle være udtrykt på en særlig måde i lejeaftalen.
Lejer gjorde heroverfor gældende, at der var indgået aftale om pristalsregulering, og at der ikke var taget fornødent forbehold for også at kunne varsle lejeforhøjelse efter lovgivningens øvrige regler.
To af boligrettens dommere fandt, at formuleringen af tillægget til lejeaftalen ikke klart udtrykte, at pristalsregulering af lejen kun var gældende i uopsigelighedsperioden, og at der i lejeaftalen ikke klart var formuleret et forbehold om regulering til markedslejen efter erhvervslejeloven § 13. Én dommer udtalte, at da kontrakten blev indgået i 1978, var det i erhvervsforhold almindeligt, at lejen blev pristalsreguleret, men samtidig kunne reguleres efter lejelovens almindelige regler, og at det i ”almindelige bestemmelser” tagne forbehold om lejeforhøjelse fandtes tilstrækkeligt klart, således at lejen, kunne reguleres efter erhvervslejelovens § 13.
Udlejer ankede afgørelsen til landsretten, som fandt, at det af ”almindelige bestemmelser” fremgik, at lejen kunne ændres efter den til enhver tid gældende lovgivning herom, og at uopsigelighed ikke var til hinder for gennemførelse af lejeforhøjelse efter lovgivningens almindelige regler. Landsretten fandt, at tillægget til lejeaftalen efter en helhedsvurdering måtte anses for at være et supplement til lejeaftalen, der ikke afskar udlejer fra at kræve lejeforhøjelse efter den til enhver tid gældende lovgivning herom.
Landsretten bestemte herefter at ophæve boligrettens dom og hjemviste sagen til fortsat behandling ved boligretten.
Procesbevillingsnævnet har i august 2010 givet tilladelse til anke af dommen til Højesteret.
(Vestre LR dom af 24. marts 2010 i anke 9. afd. B-0827-09)