Medarbejderen M, der var ansat på et diskotek, havde ikke modtaget løn de sidste 3 måneder forud for ejeren As konkurs og rettede nu sit krav mod den nye erhverver af diskoteket B den 28. marts 2000, fra hvilken dato B overtog dispositionsretten. Dagen efter modtog B gældende, at personalet allerede forinden overdragelsen var opsagt af A, og at B havde handlet under forudsætning af, at dette var tilfældet. M bestred, at M forud for personalemødet skulle have hørt om eller modtaget en sådan opsigelse. Landsretten lagde til grund, at B overtog diskoteket den 28. marts 2000 og fandt det ikke godtgjort, at personalet var opsagt inden dette tidspunkt. Landsretten lagde således til grund, at personalet først blev opsagt den 29. marts 2000 ved de af B meddelte opsigelser. På denne baggrund fandt landsretten det godtgjort, at B i medfør af virksomhedsoverdragelseslovens § 2, stk. 1, havde overtaget forpligtelserne over for personalet, og M fik således medhold i, at B hæftede for det omtvistede lønkrav.
(Østre landsrets dom af 12. marts 2003)
Kommentar: Når man læser dommen er det vanskeligt ikke at få den tanke, at der formentlig er tale om en virksomhedsoverdragelse, hvor parterne selv har ord-net papirarbejdet – man kan så blot håbe for køber, at der er mulighed for at hente pengene hos sælger.