Manglende overholdelse af forvaltningslovens regler om partshøring ved afskedigelse medfører pligt til betaling af godtgørelse. I denne sag afspejlede en partshøring af en påtænkt afskediget person ikke den rette begrundelse for afskedigelsen. Godtgørelse blev derfor tilkendt.
N, der siden 1997 havde været ansat i en arbejdsformidlingsregion, A, modtog den 26. februar 2002 skrivelse fra A om, at han som led i en besparelsesrunde agtedes afskediget. Det anførtes i skrivelsen, at ledelsen havde vurderet, at han »set i forhold til de medarbejdere, der ikke agtedes afskediget, udviser en mindre grad af personlig fleksibilitet i forhold til opgaveløsningen«. N svarede i en skrivelse, at han ikke fandt, at der i forbindelse med den varslede afskedigelse var givet en konkret individuel begrundelse, som han kunne reagere på i forhold til en partshøring. Han anmodede derfor om en konkret beskrivelse af de individuelle forhold, som begrundede, at han agtedes afskediget.
Efter at A havde fastholdt det i sin tidligere skrivelse anførte, og N ligeledes fastholdt sit standpunkt, meddelte A, at regionen nu havde foretaget en fornyet vurdering af sagen, og at årsagen til afskedigelsen var lønsumsmangel. Med hensyn til den individuelle begrundelse gentog A herefter begrundelsen fra skrivelsen af 26. februar 2002.
Efter at A var blevet frifundet under en voldgiftssag som N’s faglige organisation havde rejst om den materielle begrundelse for afskedigelsen, anlagde organisationen for N sag mod A med påstand om godtgørelse for mangelfuld partshøring. Det lagdes til grund efter nogle forklaringer, N’s overordnede havde afgivet under voldgiftssagen, at den rette baggrund for opsigelsen havde været samarbejdsvanskeligheder, som efter A’s opfattelse skyldtes N’s forhold. Da høringen af N ikke afspejlede disse forhold, som N derfor ikke havde mulighed for at forholde sig til, havde A ikke overholdt høringspligten i forvaltningslovens § 19.
Herved var der skabt usikkerhed om rigtigheden af A’s beslutning, og det kunne ikke udelukkes, at beslutningen var blevet en anden, såfremt partshøringen var blevet gennemført korrekt.
N tilkendes derfor en kompensation på kr. 100.000.
(Vestre Landsrets dom af den 23. september 2004 nr. 2207-03)