Sagen vedrørte en situation, hvor tre medarbejdere af ledelsen var blevet orienteret om, at selskabet formentlig skulle børsnoteres, og at der i den forbindelse ville være mulighed for medarbejderne for at modtage aktieoptioner i selskabets svenske moderselskab.
Året efter (2004) blev det vedtaget, at medarbejderne kunne erhverve aktieoptioner, men til trods for rykkere fra medarbejderne blev disse ikke tildelt.
Moderselskabet udarbejdede herefter et forslag til aftale mellem moderselskabet og medarbejderne, hvortil medarbejderne havde nogle krav til ændringer, der ikke blev accepteret af moderselskabet.
Medarbejderne modtog ikke et nyt aftaleudkast, men i forlængelse af et efterfølgende møde i januar 2005, hvor optionerne drøftedes, udarbejdede en af medarbejderne et mødereferat, hvoraf fremgik, at medarbejderne kunne vælge mellem to optionspakker, og at fortsat ansættelse ikke var et krav for udnyttelse af aktieoptionerne.
Af moderselskabets årsregnskab for 2004 fremgik blandt andet, at der var tegnet aktieoptioner af tre nøglemedarbejdere i datterselskabet.
De tre medarbejdere fratrådte herefter uden at have fået en opfølgning på det, der var aftalt på mødet. Forinden havde medarbejderne to gange rykket for en opfølgning.
I forbindelse med fratrædelsen krævede to af medarbejderne, at deres aktieoptionspuljer blev udleveret i henhold til den aftale, der var indgået på det tidligere afholdte møde.
Såvel selskabet som moderselskabet mente ikke, at der var indgået en aftale om tildeling af aktieoptioner.
Spørgsmålet var, om medarbejderne havde krav på tildeling af aktieoptioner til trods for, at der ikke var indgået en formaliseret aftale herom.
Landsretten gav de to medarbejdere medhold med hensyn til den ene optionspakke og tilkendte dem erstatning.
Højesteret nåede frem til, at der på mødet i januar 2005 var indgået en aftale om tildeling af optioner via to optionspakker, og at udnyttelse af optionerne ikke var betinget af, at medarbejderne fortsat var ansat.
Medarbejderne blev derfor tildelt erstatning, idet Højesteret dog ikke samtidig fandt det godtgjort, at medarbejderne ville være blevet tildelt optionerne uden vederlag, hvorfor vederlaget skulle fradrages i erstatningen.
(Højesteretsdom af 20. april 2010 i sag 464/2007)
Kommentar:
Dommen viser, at arbejdsgivere, der ønsker at tildele deres medarbejdere aktieoptioner, skal sørge for at indgå skriftlige aftaler med medarbejderne, der præciserer vilkår og betingelser for tildeling og udnyttelse af optionen