Så du DR 1, som viste to programmer om at krig mellem naboer faktisk kan løses ved en fredelig mediation. Advokat Allan Ohms, Forum Advokater, medvirkede i de to TV-udsendelser sammen med advokat Pia Deleuran.
TV-udsendelserne handlede om naboer, der i årevis havde været i konflikt. Det var udviklet til fysisk vold og retssager. Konflikterne havde fyldt meget i naboernes hverdag i mange år. Konflikterne var gennem årene eskaleret og havde i nogle tilfælde kostet parterne mange penge til advokater mv. I begge sager var advokatudgifterne samlet på flere hundrede tusinde kroner.
Danmarks Radio gav nu naboerne et tilbud m at medvirke til mægling via mediation. DR bad Allan Ohms og Pia Deleuran om at hjælpe naboerne og over to hele dage gennemførtes mediation, som i begge tilfælde sluttede med at naboerne gav hinanden hånd og erklærede, at uenigheden nu var løst.
Det kom som en overraskelse for mange, men Allan Ohms var ikke overrasket:
– Jeg har været mediator i mere end ti år og jeg ved, at metoden virker. I Nabokrigen var konfliktniveauet meget højt og derfor vidste vi på forhånd, at det ville være en udfordring, men vi troede hele tiden på muligheden. Og vi var meget glade, da det lykkedes at få parterne til at sidde sammen og endda give hånd på at deres konflikter var løst.
Mediation er en metode, der med stor succes benyttes i udlandet, særligt USA og England. Metoden er importeret til Danmark og breder sig med stormskridt.
Ideen med mediation er at lade parterne selv tage ansvaret for løsningen af konflikten. Det der er karakteristisk for denne løsningsmetode i modsætning til at få sagen afgjort for en dommer er, at parterne selv bestemmer under hele forløbet. De deltager af frivillighedens vej. De kan til enhver tid forlade mediationen, hvis de ønsker det. Parterne bestemmer selv hvad der skal drøftes. Intet er uvæsentligt, idet alt kan inddrages og parterne får lov til at få fortalt hele sagen med egne ord. Dog under kyndig vejledning fra mediatoren.
Du kan læse mere om mediation på www.forumadvokater.dk