Visse grundsalg udløser momsbetalingspligt.
Når handlen har udløst momsbetalingspligt for sælger, og der skal tinglyses skøde, skal der ikke betales tinglysningsafgift af momsen har SKAT meddelt.
Sælges en byggegrund fx for 1.000.000 kr, og handlen er momspligtig for sælger, skal sælger betale 20 % = kr. 200.000 i moms. Når skødet skal tinglyses, er beregningsgrundlaget for tinglysningsafgiften 800.000 kr (dog mindst den seneste offentliggjorte ejendomsværdi).
SKAT har tillige meddelt, at praksis om byggemoms byggemoms om at anse “påbegyndelse af støbning af fundament” som afgørende element anvendes, når det skal afgøres, om et byggeri er påbegyndt, og dermed om en fast ejendom pr. 1. januar 2011 momsmæssigt skal anses som en byggegrund (momspligtig) eller en bygning (momsfri).
Når en byggegrund efter lokalplanen er udlagt til helårsboligbebyggelse, anser Skatterådet ikke byggeriet for påbegyndt, hvis der på grunden alene planlægges/påbegyndes opførelse af en garage eller et udhus.
Skatterådet bekræfter, at det som udgangspunkt er et krav, for at et byggeri anses for påbegyndt, at
• fundamentet skal gøres færdigt
• fundamentet skal gøres færdigt inden for en bestemt tid
• byggeriet skal være færdigt inden for en bestemt tid
Endvidere oplyser Skatterådet, at hvis et planlagt fundament ændres, fordi en ny køber af ejendommen har andre ønsker til det færdige hus, skal tidspunktet for ændringen af byggeris påbegyndelse skulle vurderes efter de før nævnte regler.