Sø- og Handelsretten traf den 1. december 2014 afgørelse i en sag om fortolkning af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (direktiv 2000/78).
Sagen blev oprindeligt anlagt i april 2010 ved retten i Roskilde, der senere samme år henviste sagen til Sø- og Handelsretten.
Sagen har i den mellemliggende periode været udsat på EU-Domstolens afgørelse af 11. april 2013 i de forenede sager C-335/11 og C-337/11 (Ring/Werge).
Spørgsmålet, der var til pådømmelse i sagen, var, om opsigelsen af en medarbejder efter dennes lange sygdomsforløb var i strid med forskelsbehandlingsloven. Sygefraværet skyldtes smerter i hånden, armen og skulderen i forbindelse med medarbejderens udførelse af sit arbejde, og sagen drejede sig om, hvorvidt dette udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, eller om der var tale om almindelig sygdom, der ikke er omfattet af de særlige beskyttelsesregler i forskelsbehandlingsloven.
I EU-Domstolens afgørelse i Ring/Werge-sagen blev handicapbegrebet fortolket udvidet i forhold til hidtidig dansk praksis:
”Begrebet handicap skal fortolkes således, at det omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af langvarig karakter.”
Handicap-begrebet omfatter dermed også tilfælde, hvor en medarbejder har en langvarig funktionsnedsættelse, der medfører begrænsninger i den pågældendes erhvervsmuligheder. Det er ikke et krav, hverken at vedkommende er fraværende på fuld tid som følge af sygdommen, eller at den pågældende har et behov for særlige hjælpemidler.
Sø- og Handelsretten nåede frem til, at medarbejderens helbredsproblemer ikke var omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingslovens og EU-direktivets forstand. Sø- og Handelsretten begrundede blandt andet dette med, at det fremgik af medarbejderens lægejournaler, at hun tidligere var fuldstændig rask, og at hun ville blive det igen, ligesom hun ikke ville skulle tage særlige hensyn under den fremtidige jobsøgning. Medarbejderen havde på den baggrund ikke godtgjort, at hun på tidspunktet for opsigelsen led af en “lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom”.
Det forhold, at medarbejderen arbejdede med en ergonomisk mus, og at hun – på lige fod med sine kolleger – skulle sørge for, at arbejdspladsen var rimeligt ergonomisk indrettet, medførte ikke en begrænsning af langvarig karakter, der i samspil med forskellige barrierer kunne forhindre medarbejderen i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere. Disse forhold kunne derfor ikke begrunde et andet resultat.