Vi ved godt, at det kan være risikabelt at skrive under som kautionist. Herved påtager man sig en forpligtelse til at betale en gæld en anden har påtaget sig, hvis han ikke betaler.
Men de fleste ved ikke, at man ved at gifte sig kan komme til at betale en ægtefælles gæld ved hvis man efterfølgende mister den fattigere ægtefælle ved dødsfald eller skilsmisse.
Ægtefæller, som gifter sig uden at lave ægtepagt om særeje, får automatisk formuefælles-skab. Mange mennesker tror, at så skal man dele både penge og gæld. Ægtefæller hæfter imidlertid ikke for hinandens gæld.
En ægtefælle, som er registreret som ejer af familiens hus og i øvrigt driver en virksomhed, som går konkurs, vil kunne være årsag til at alle denne ægtefælles kreditorer fra virksomheden kunne søge dækning for kravet i huset. Det kan betyde, at huset går på tvangsauktion, og at familien må flytte. Den anden ægtefælles øvrige formue kan den fallerede ægtefælles kreditorer ikke røre.
Havde den anden ægtefælle været ejer af huset kunne familiens bolig være reddet. Imidlertid vil der være stor risiko efterfølgende hvis ægteskabet afsluttes ved skilsmisse eller død.
I dødsfaldssituationen vil den insolvente ægtefælles kreditorer kunne kræve ½ af den solven-te ægtefælles formue. Dette gælder, hvis ægtefællen skifter fællesboet; men vælger ægte-fællen at overtage boet som uskiftet bo kan det kun ske hvis ægtefællen påtager sig ansvaret for den afdøde ægtefælles gæld.
Ægtepar eller kommende ægtepar bør derfor overveje om de bør oprette en ægtepagt, der kan hindre at den fraskilte eller den overlevende og mere formuende ægtefælle skal betale til den fattigere ægtefælles kreditorer.
Man bør derfor specielt overveje at oprette ægtepagt; hvis man ikke er lige formuende eller den ene ved f.eks. at drive virksomhed, har påtaget sig store forpligtelser.
Formuefællesskabets skyggeside skal nu ikke afholde nogen for at gifte sig. Man skal blot være klar over de risici det medfører og sikre sig i tide.