En kvinde blev ansat i den danske virksomhed for en periode på 6 måneder fra den 1. juli. Det blev ved ansættelsessamtalen aftalt, at den ansatte skulle gennemgå et oplæringsforløb i de første måneder af ansættelsesperioden.
I august meddelte kvinden virksomheden, at hun var gravid med forventet fødselstidspunkt i begyndelsen af november.
Den ansatte blev opsagt i slutningen af august med den begrundelse, at hun ikke ved ansættelsen havde oplyst virksomheden om, at hun var gravid.
Kvinden anlagde herefter sag mod virksomheden med påstand om betaling af godtgørelse under påberåbelse af, at opsigelsen af hende var i strid med Ligebehandlingslovens § 9.
Domstolen konstaterede, at artikel 5, stk. 1 i direktiv 76/207 og artikel 10 i direktiv 92/85 skal fortolkes således, at bestemmelserne hindrer afskedigelse af en arbejdstager på grund af graviditet, når arbejdstageren er ansat for en bestemt periode, selv om arbejdstageren har undladt at oplyse sin arbejdsgiver om graviditeten, skønt arbejdstageren var vidende herom ved indgåelsen af ansættelsesaftalen, og selv om arbejdstageren på grund af sin tilstand ikke vil kunne arbejde i en væsentlig del af ansættelsesperioden. Det havde ingen betydning for fortolkningen, at arbejdstageren var ansat i en meget stor virksomhed, der hyppigt anvendte vikaransættelser.
(Domstolens dom af 4. oktober 2001 i sag C-109/00)
Kommentar: Afgørelsen fastslår med andre ord, at det ikke er tilstrækkelig afskedigelsesgrund selv om vikaren på grund af sin graviditet aldrig vil komme til at udfylde den funktion, hun er ansat til.