Hvem bestemmer i sidste instans placeringen af de feriefridage, der på mange områder er aftalt overenskomstmæssigt
En konkret sag viser, at der ikke foreligger et brud på en overenskomst ved at virksomheden fastlægger placeringen af medarbejdernes feriefridage
Sagen drejede sig om, hvorvidt arbejdsgiveren havde begået overenskomstbrud ved at fastlægge placeringen af medarbejdernes feriefridage til afholdelse i en bestemt uge. Den ansatte gjorde gældende, at virksomheden havde brudt overenskomsten ved den ensidige placering af feriefridagene. Den ansatte henviste til ferieloven, der ifølge den ansatte foreskriver, at virksomheden skal spørge medarbejderne, og at kun tvingende hensyn kan begrunde, at deres ønsker ikke bliver imødekommet. Virksomheden anførte, at deres fremgangsmåde var i overensstemmelse med overenskomsten, da der forelå en saglig driftsmæssig begrundelse for indklagedes beslutning om placering af feriefridagene. Virksomheden henviste endvidere til ferielovens § 15, der efter virksomheden opfattelse foreskriver, at hensynet til virksomhedens drift har forrang i forhold til medarbejdernes ønsker om placering af feriefridage.
Arbejdsretten udtalte, at ferielovens § 15 medfører, at det ved uenighed i sidste ende var virksomheden, der udfra en vurdering af hvad der er bedst for driften, kan afgøre hvornår feriefridagene skal afholdes. Arbejdsretten fandt, at virksomheden udfra driftsmæssige hensyn havde en saglig begrundet interesse i at placere feriefridagene. Arbejdsretten frifandt herefter virksomheden.
(Arbejdsrettens dom af 16. november 2004 – A2002.1302)