Konventionalbøder i forhold til loyalitetsklausuler og oprettelse af en hjemmeside i strid med en konkurrenceklausul viste sig i denne sag problematiske.
En IT-konsulent havde i forbindelse med sin ansættelse påtaget sig både en loyalitetsklausul og en konkurrenceklausul. Klausulerne var sanktioneret med konventionalbøder på hhv. 50.000 kr. og 100.000 kr.
Konsulenten opsagde sit arbejde uden at få udbetalt kompensation for klausulerne. Arbejdsgiveren nægtede at udbetale kompensationen under henvisning til, at konsulenten havde overtrådt klausulerne. Det fandtes bevist, at konsulenten under ansættelsen havde overtrådt loyalitetsklausulen ved at udføre arbejde i strid med loyalitetsklausulen. Konsulenten fandtes erstatningsansvarlig herfor. Arbejdsgiveren fandtes påført et tab på 50.000 kr. herved. Konsulenten fandtes forpligtet til at betale dette tab, men arbejdsgiveren fandtes ikke berettiget til foruden erstatning at kræve den aftalte konventionalbod på 50.000 kr. betalt, da aftalen herom pålagde konsulenten en forpligtelse ud over, hvad der følger af Funktionærlovens § 4, hvorfor bestemmelsen herom blev tilsidesat i medfør af Funktionærlovens § 21.
Konsulenten fandtes endvidere at have overtrådt konkurrenceklausulen ved at have oprettet en hjemmeside, hvor han reklamerede med ydelser, der ville indebære en aktivitet i strid med konkurrenceklausulen. Da konsulenten krævede vederlaget for konkurrenceklausulen betalt, fandtes konsulenten bundet af klausulen. Konventionalboden blev i medfør af Aftalelovens § 36 nedsat fra 100.000 kr. til 50.000 kr.
I arbejdsgiverens tilgodehavende modregnedes konsulentens tilgodehavende feriepenge og vederlaget for konkurrenceklausulen, dog kun indtil det tidspunkt, hvor det var konstateret, at konsulenten havde overtrådt konkurrenceklausulen.
(Østre Landsrets dom af 28. oktober 2004, B-3599-02)
Kommentar
Som dommen viser, er der fra domstolenes side en udpræget tendens til at censurere størrelsen af aftalte konventionalbøder. Særligt vedrørende loyalitetsklausuler kan det endvidere konkluderes, at der intet er i vejen for at kræve erstatning ved overtrædelse – men at en standardiseret erstatning i form af en konventionalbod altså ikke accepteres.