Så er det blevet juletid. Og dermed også gavetid.
Skattemæssigt er udgangspunkt for gaver, at der skal betales skat af dem. Indkomstskat. Når vi ikke altid tænker på det skyldes det naturligvis, at når vi forærer hinanden gaver til jul, fødselsdag, bryllup m.v., sker der i praksis ingen beskatning af sådanne lejlighedsgaver. Det er fordi der på en lang række punkter er undtagelsesregler fra hovedreglen. Men der er en grænse for størrelsen af de gaver, der kan gives uden videre – især mellem gode venner og fjernere slægtninge – og det er usikkert, hvor stor gaven kan være, før værdien af den beskattes. Det kan du læse mere om her.
Det er skattefrit at forære din gode ven tre flasker rødvin til en værdi af 1.000 kr. på hans fødselsdag. Men får vennen i stedet tre flasker med særlig ædel druesaft til en samlet værdi af måske 5.000 kr., bliver det pludselig til en indkomstskattepligtig fødselsdagsgave.
Hvis du forærer din søster 50.000 kr., kommer hun til at betale indkomstskat af beløbet. Hun er udenfor kredsen af dem, der kan nøjes med gaveafgift. Hvis du havde spurgt om afgiften, hvis du i stedet havde foræret din mor (forudsat din mor lever) en sådan gave, da ville jeg sige, at afgiften for en gave helt op til 58.700 kr er 0 kroner og der er ingen skat.
Og hvis du havde spurgt, om afgiften, hvis din mor så pludselig fik lyst til at forære et beløb til din søster, så lyder svaret: ingen afgift og ingen skat af gaver op til 58.700 kr. Dette beløb stiger i 2014 til 59.800 kr.
Gaver mellem ægtefæller
Større gaver mellem ægtefæller bliver som hovedregel kun gyldige, hvis der oprettes en gaveægtepagt. Gaveægtepagten skal tinglyses ved personbogen – ellers er den ikke gyldig. Det gælder, uanset om gaven kommer fra giverens bodel eller særeje, og uanset om gaven skal være modtagerens bodel eller særeje. Ønsker du at overføre et større beløb til din ægtefælle til brug for udbetalingen på et hus eller en bil, eller til indskud på en kapitalpension, skal det ske ved en gaveægtepagt. Også selvom det er jul. Ellers bliver overførslen ikke gyldig, hverken i forhold til omverdenen, det vil først og fremmest sige dine kreditorer, eller i jeres indbyrdes forhold.
Du kan overføre indtil halvdelen af et års overskud til din ægtefælle – uden ægtepagt. Overskud er alle dine indtægter med fradrag af årets skat og med fradrag af årets forbrug, og reglen – som ofte kaldes tantiemereglen – kan ikke bruges, hvis du løbende bruger alt, hvad du tjener efter skat. Der gælder nærmere regler herom, som jeg ikke pladsmæssigt kan komme ind på her.
Kontante gaver
Du kan hvert år give gaver til visse af dine nære slægtninge, uden gaverne medfører afgift eller skat, hverken for modtageren eller for dig.
Du kan hvert år afgiftsfrit forære dine nærmeste et beløb, der pristalsreguleres. Det udgør i år 58.700 kr., som du kan forære til:
1) Hvert af dine børn.
2) Hvert af dine børnebørn.
3) Hvert af dine olde- og tipoldebørn.
4) Enken eller enkemanden efter et af dine børn, dvs. den efterlevende svigerdatter eller svigersøn
5) Hvert af dine plejebørn, hvis disse har haft ophold hos dig i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos dig som gavegiver sammen med plejebarnet
6) Hver af dine forældre.
7) Hver af dine bedsteforældre.
8) En person, som har haft fælles bopæl med dig i de sidste 2 år, f. eks. en samlever eller en søster. Det er altså ikke et krav, at der har været tale om et ægteskabslignende samliv. Bokriteriet er det afgørende og den slægtsmæssige relation har heller ingen betydning .
Er du gift med barnets anden forælder, kan I hver for sig give hvert barn eller barnebarn eller oldebarn en årlig afgiftsfri pengegave på 58.700 kr. eller i alt 117.400 kr.
Desuden kan I hver for sig forære jeres levende børns ægtefæller, dvs. jeres svigerbørn, men ikke jeres børnebørns ægtefæller, en afgiftsfri pengegave på op til 20.500 kr. om året (næste år 20.900 kr), og dermed kan I til sammen forære jeres barn og dets ægtefælle 158.400 kr., uden afgift eller skat (næste år 159.600 kr).
Det er uden betydning, om I har fælleseje eller særeje, og om gaven skal være fælleseje eller særeje (I kan I gavebrev gøre modtagerens gave til særeje).
I den omtalte gruppe af gavemodtagere til 58.700 kr., omfatter ‘børn’ også adoptiv- og stedbørn og disses afkom. Desuden omfatter ‘forældre’ også adoptiv- og stedforældre, men ikke plejeforældre.
Sådan en gave kan du give uden videre, men der skal være tale om en reel gave, idet gaver under de afgiftsfrie bundbeløb ikke skal indberettes til told- og skat. Det er dog (af bevismæssige grunde) fornuftigt at oprette et gavebrev, dvs. en skriftlig dokumentation for gaven. Det ser også festligere ud end “bare” en check.
Du kan – ud over de årlige pengegaver – også yde rentefri familielån.
Giver du gaver til andre end de ovennævnte personer, f. eks. din søster, gælder der ingen bundfradrag. Gaven er indkomstskattepligtig for modtageren !
Rentefri familielån
Rentefri familielån kan du give, hvis der
1) Er tale om et reelt gældsforhold.
2) Forinden oprettes og underskrives et gældsbrev.
3) I gældsbrevet indflettes et vilkår om, at du til enhver tid kan kræve hele restgælden indfriet med kort varsel, fx. med 14 dages skriftligt varsel.
Men selv om skattemyndighederne accepterer sådanne lån inden for en temmelig bred personkreds – efter reglerne i den nyeste ligningsvejledning – anbefaler jeg dig til at holde rentefriheden inden for din nærmeste familie og herunder din papirløse samlever. Eller sagt mere konkret, kun til denne kreds:
1) Dine børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn.
2) Dine forældre.
3) Dine søskende.
4) Og din eventuelle samlever.
Julegaven til medarbejderne
Din virksomhed har fradrag for udgiften til julegaver til dine medarbejdere. Der er tale om en personaleudgift. Der er indtil videre ikke set afgørelser, hvor arbejdsgiveren er blevet nægtet fradrag som følge af gavernes størrelse. Din virksomheds fradragsret påvirkes altså ikke af dens generøsitet. Medarbejderne beskattes ikke af julegaven, kun hvis værdien er større end 1.000 kroner, eller hvis gaven består i kontanter eller et gavekort. Overskrides grænsen på 1.000 kroner, eller er der tale om kontanter eller gavekort, er hele gaven skattepligtig.
Hvis der gives gaver på andre tider af året, f.eks. til fødselsdage, kan julegaven begrænses til 700 kr. Gives en fødselsdagsgave på 500 kr, skal medarbejderen beskattes af 500 kr, fordi 1.000 kroners-grænsen er overskreddet, men i eksemplet er julegavegrænsen ikke. Er julegaven på 1.000 kr og fødselsdagsgaven 500 kr skal begge beløb beskattes. I Danmark overlader vi intet til tilfældighederne.
Julegaven til forretningsforbindelser
Din virksomhed har fradrag for udgiften til en julegave til forretningsforbindelser. Kun 25% af udgiften kan fradrages og kun mindre gaver. En sådan gave er ikke skattepligtig for modtageren.
Julefrokosten
Julefrokosten er fradragsberettiget som personaleudgift. Der er ingen øvre grænse for, hvor eksorbitant julefrokosten må være. At julefrokosten for eksempel er en sviptur til Oslo eller et show på et hotel med tilhørende middag og overnatning, er altså ikke en hindring for fradragsretten. Den er skattefri for medarbejderen, medmindre der indgår udbetaling af kontanter. Fri bar medfører ikke beskatning.