Hvis du forærer din søster en gave på 50.000 kr, kommer hun til at betale indkomstskat af beløbet. Vælger du i stedet at forære din mor gaven på de 50.000 kr, skal der hverken betales skat eller afgift af gaven.
Bliver din mor nogle uger senere så gavmild, at hun vil hjælpe sin datter – din søster – med et lignende beløb, dvs. en gave på 50.000 kr, skal der ikke betales skat eller afgift af denne gave.
Når man forærer hinanden gaver til jul, fødselsdag, bryllup m.v., sker der i praksis ingen beskatning af sådanne lejlighedsgaver. Men der er en grænse for størrelsen af disse gaver – især mellem gode venner og mere fjerne slægtninge – og det er yderst tvivlsomt, hvor stor gaven kan være, før værdien af den skal beskattes.
Gaver mellem ægtefæller
Gaver mellem ægtefæller bliver som hovedregel kun gyldige, hvis der oprettes en gaveægtepagt. Det er min erfaring, at der er utrolig mange, der ikke tænker over disse regler, og som derfor i tidens løb har givet hinanden mange ugyldige gaver.
Der gælder dog den undtagelse, at du uden ægtepagt godt må give din ægtefælle sædvanlige gaver. Det er gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til dine kår. OG det kan jo være lidt svært lige at regne ud, hvor grænsen går.
Der gælder tillige en anden særregel – den såkaldte tantiemeregel. Du kan efter denne regel uden ægtepagt overføre indtil halvdelen af et års overskud til din ægtefælle. Der gælder nærmere regler – spørg evt. herom hos Forum Advokater.
Kontante gaver
Du kan hvert år give gaver til visse af dine nære slægtninge, uden at gaverne medfører negative konsekvenser af nogen art – hverken for modtageren eller for dig.
Beløbet pristalsreguleres normalt hvert år, men på grund af skattereformen har man for 2010 gjort en undtagelse. Det betyder, at satserne for 2009 og 2010 er ens. De afgiftsfri beløb udgør i 2009 – og altså uændret i 2010 – 58.700 kr. Det beløb kan du forære til:
1) Hvert af dine børn.
2) Hvert af dine børnebørn.
3) Hvert af dine olde- og tipoldebørn.
4) Enken eller enkemanden efter et af dine børn, dvs. den efterlevende svigerdatter eller svigersøn.
5) Hvert af dine plejebørn, hvis disse har haft ophold hos dig i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos dig som gavegiver sammen med plejebarnet
6) Hver af dine forældre.
7) Hver af dine bedsteforældre.
8) En person, som har haft fælles bopæl med dig i de sidste 2 år, f.eks. en samlever eller en søster. Det er altså ikke et krav, at der har været tale om et ægteskabslignende samliv. Bokriteriet er det afgørende, og den slægtsmæssige relation har heller ingen betydning.
Er du gift med barnets anden forælder, kan I hver for sig give hvert barn, barnebarn eller oldebarn en årlig afgiftsfri pengegave på 58.700 kr. eller i alt 117.400 kr. (2009/2010).
Desuden kan I hver for sig forære jeres levende børns ægtefæller, dvs. jeres svigerbørn, men ikke jeres børnebørns ægtefæller, en afgiftsfri pengegave på op til 20.500 kr. (2009/2010) om året, og dermed kan I til sammen forære jeres barn og dets ægtefælle 158.400 kr. (2009/2010), uden at pengegaverne udløser afgift eller får andre negative konsekvenser. Det er i denne forbindelse uden betydning, om I har fælleseje eller særeje, og om gaven skal være fælleseje eller særeje. I gruppen børn er indbefattet adoptiv- og stedbørn og disses afkom. Gruppen forældre omfatter også adoptiv- og stedforældre (men ikke plejeforældre).
Ønsker du at give en gave med en værdi på op til 58.700 kr. (2009/2010) årligt til en eller flere af de omtalte personer, kan du gøre det uden videre. Der skal dog være tale om en reel gave. Hvis du forbeholder dig en brugs- eller rentenydelsesret til gaven, skal den kapitaliserede værdi heraf fratrækkes ved opgørelsen af gavens værdi.
Der skal svares gaveafgift på det tidspunkt, hvor brugs- eller rentenydelsesretten opgives i levende live, men ikke når brugs- eller rentenydelsesretten ophører ved død. Er der tale om gaver med en værdi på op til 58.700 kr. (2009/2010) – 20.500 kr. til svigerbørn (2009/2010) – medfører de som omtalt ingen skatte-, afgifts- eller pensionsmæssige konsekvenser. Holder du den kontante gavmildhed under de afgiftsfrie bundbeløb, skal gaverne ikke indberettes til den lokale told- og skatteregion. Det er bare at skrive checken, hæve pengene og give værdierne til dine børn osv. Men af bevismæssige grunde er det fornuftigt at oprette et såkaldt gavebrev, dvs. en skriftlig dokumentation for gaven.
Som giver kan du frit fastsætte visse vilkår for dine pengegaver, og det gælder uanset pengegavernes størrelse. Du kan f.eks. bestemme, at de skal være til dine børnebørns frie rådighed, eller at de skal tilhøre dine voksne børn som deres skilsmissesæreje, fuldstændige særeje eller kombinationssæreje.
Giver du gaver til andre end de ovennævnte personer, f.eks. din søster, gælder der ingen bundfradrag. Gaven er indkomstskattepligtig for modtageren.
Ansvarlig for denne artikel er advokat (H) Allan Ohms – du kan kontakte mig på ao@forumadvokater.dk eller +45 4638 03 21