Gaver mellem ægtefæller bliver som hovedregel kun gyldige, hvis der oprettes en gaveægtepagt. Det er min erfaring, at der er utrolig mange, der ikke tænker over disse regler, og som derfor i tidens løb har givet hinanden mange ugyldige gaver.

Der gælder dog den undtagelse, at du uden ægtepagt godt må give din ægtefælle sædvanlige gaver. Det er gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til dine kår. OG det kan jo være lidt svært lige at regne ud, hvor grænsen går.

Der gælder tillige en anden særregel – den såkaldte tantiemeregel. Du kan efter denne regel uden ægtepagt overføre indtil halvdelen af et års overskud til din ægtefælle.

Ansvarlig for denne artikel er advokat (H) Allan Ohms – du kan kontakte mig på ao@forumadvokater.dk eller +45 4638 03 21