Funktionæren F blev ansat i virksomheden V, fordi V’s ejer ønskede at udvikle V’s webside til internet-handel. I F’s ansættelseskontrakt var arbejdsområderne angivet som edb-web-salg-kundekontakt-lager-osv. Efter cirka 1 års ansættelse, hvor F stort set ikke havde arbejdet med V’s webside, blev der afholdt et møde mellem F og V’s ejer.

Ved mødets slutning fik F forelagt en advarsel for manglende overholdelse af mødetiden samt en opsigelse, der var begrundet i ændringer i V’s struktur og i F’s arbejdsforhold. F blev dog samtidig tilbudt at indgå en ny ansættelseskontrakt som timelønsmedarbejder med uændrede arbejdsområder. Kort tid efter ansatte V en timelønsmedarbejder, hvis arbejdsområder var angivet som ”salg-kundekontakt-lager m.v.”

F anlagde herefter sag mod V med krav om godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis og godtgørelse for usaglig opsigelse, idet han gjorde gældende, at den nye medarbejder udførte de samme opgaver, som F var ansat til og rent faktisk udførte, og at V på intet tidspunkt havde ytret utilfredshed med det af F udførte arbejde.

Østre Landsret lagde til grund, at F ikke inden mødet med V’s ejer havde modtaget kritik af sit arbejde. Landsretten fandt heller ikke, at det var tilstrækkelig sandsynliggjort, at opsigelsen af F var rimeligt begrundet i V’s forhold. F blev derfor – henset til hans anciennitet på 1 år og 20 dage ved opsigelsen – tilkendt en godtgørelse på kr. 30.000,- svarende til 1 ½ måneds løn. Da Østre Landsret fandt, at F’s ansættelsesbevis var mangelfuldt med hensyn til ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt, F’s rettigheder med hensyn til ferie samt lønudbetalingsterminer, tilkendtes F tillige en godtgørelse for disse forhold på kr. 5.000,-.