En konkurrenceklausul kan bortfalde hvis man opsiges uden saglig grund. Kan man kræve godtgørelse for påtagelse af klausulen udbetalt som arbejdstager i denne situation?
En person blev ansat den 1. maj 2001 som konsulent hos en virksomhed. Ved ansættelsen påtog den ansatte sig en konkurrenceklausul. Den 31. januar 2002 opsagde virksomheden den ansatte med et varsel på 3 måneder til fratræden den 30. april 2002. Der blev ikke givet nogen begrundelse i opsigelsen.
Den ansatte anlagde sag mod virksomheden blandt andet om betaling af en kompensation for den påtagne konkurrenceklausul.
Højesteret frifandt virksomheden. Højesteret lagde til grund, at årsagen til, at virksomheden opsagde den ansatte, var selskabets økonomiske problemer. Højesteret fastslog herefter, at forpligtelsen til ikke at tage ansættelse i eller drive en konkurrerende virksomhed efter aftalelovens § 38, stk. 2, var bortfaldet med virkning fra den 31. januar 2002. Funktionærlovens § 18 måtte forstås således, at funktionæren ikke har krav på kompensation, hvis funktionæren fratræder under sådanne omstændigheder, at arbejdsgiveren i medfør af aftalelovens § 38, stk. 2, er afskåret fra at gøre konkurrenceklausulen gældende.
Landsretten var nået til samme resultat som Højesteret.
(Højesterets dom af 12. april 2005, sag 483/2003)