Funktionærerne F var alle ansat i overordnede stillinger hos den videntunge virksomhed V. F havde alle accepteret en konkurrenceklausul, der blandt andet indebar et forbud mod at tage ansættelse i virksomheder, der producerede eller forhandlede de samme produkttyper som V. F sagde deres stillinger op grundet utilfredshed med lønforholdene samt Vs interne forhold, hvorefter F tog eller påtænkte at tage ansættelse hos konkurrenten K.
V anlagde herefter sag ved fogedretten med påstand om, at der for en etårig periode blev nedlagt forbud mod, at F tog ansættelse hos K. Desuden blev der nedlagt påstand om, at F ikke ud over denne periode måtte udnytte erhvervshemmeligheder i forbindelse med ansættelse hos K.
Landsretten fastslog indledningsvis, at konkurrenceklausulerne omfattede de nye ansættelsesforhold, selvom disse ikke umiddelbart omfattede de samme geografiske arbejdsområder som de tidligere ansættelsesforhold. Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at K var konkurrent til V, og at F havde en betydelig specialviden om Vs forretningsmæssige forhold og produkter.
Derimod fastslog landsretten, at der ikke kunne nedlægges fogedforbud i medfør af markedsføringslovens § 10, stk. 2, idet V ikke havde præciseret, hvilke erhvervshemmeligheder F ikke måtte viderebringe eller benytte. (Vestre Landsrets dom af 16. november 2000 – Aftalelovens § 38 og Markedsføringslovens § 10, stk. 2).