Der er mange afgørelser om fejl i forbindelse med rådgivning om testamenter. I nogle tilfælde har der medvirket en rådgiver, mens der i andre tilfælde er ydet rådgivning af personer, der ikke er uddannede rådgivere, f.eks. familiemedlemmer eller arvinger, der selv håndterer behandlingen af dødsboer, opretter testamenter eller på anden vis giver ”gode” råd.

Hvis rådgiveren er forsikringsdækket, hvilket f.eks. gælder for advokater, kan du få erstatning via forsikringen. I andre tilfælde er det måske udelukket at få erstatningen udbetalt. Og i nogle tilfælde vil der måske ikke kunne bevises et erstatningsansvar, selvom resultatet er blevet anderledes end du havde regnet med. I nogle tilfælde kan en familie blive splittet, fordi der opstår uvenskab efter en privatperson i god mening har påtaget sig at lave f.eks. et testamente eller en boopgørelse, som så viser sig at være forkert.

Der er ikke krav om at du skal benytte advokat, ligesom der heller ikke er krav om at du skal bruge en uddannet mekaniker til at reparere bremserne på din bil. Du bør selv – i tide – tænke på at der er fordele ved at bruge en specialist, hvad enten det er en mekaniker med særlig erfaring i din biltype eller det er en advokat med særlig erfaring i det spørgsmål du ønsker hjælp til.

Forum Advokater har gennemført en undersøgelse baseret på modtagne testamente fra læserne. Vores gennemgang har vist, at der i et stort antal testamenter har været fejl. Du kan i denne artikel læse nærmere herom, ligesom du får gode råd om hvad du kan gøre for at forebygge fejl.

Du kan læse om fej i testamenter her.

Hvem har brug for et testamente – det kan du læse om her.

Du kan her finde en mini-ordbog, som kan hjælpe dig med nogle af lovens mange fagudtryk. Du kan læse om ”behov for testamente” her og du kan se, hvilke specialister, der kan rådgive dig om dine muligheder efter de nye regler nederst i denne artikel. Du kan læse om den nugældende arvelov her.

Eksempler fra praksis
1.

Et papirløst par købte hus og brugte ikke advokat, men fik råd fra den ejendomsmægler, der også vejledte sælger. Der blev udarbejdet en samejeoverenskomst, men ejendomsmægleren rådgav ikke om behovet for testamente eller krydslivsforsikring. Der blev rejst sag ved Klagenævnet for ejendomsformidling. Klagenævnet frifandt ejendomsmægleren fra det rejste krav om betaling af 200.000 kroner, idet der ikke var indgået en særskilt rådgivningsaftale mellem køber og sælgermægler og nævnet fandt ikke at sælgermægleren havde været forpligtet til at rådgive køberen om behovet for testamente eller krydslivsforsikring (Klagenævnets kendelse 3. juni 2004).

2.

Et vidnetestamente blev tilsidesat, fordi dets rigtighed ikke på korrekt måde var bevidnet. De nærmere omstændigheder er sådan:

Den 97-årige AL døde i 2003 og efterlod sig en datter, B, og en sønnedatter, A, som livsarvinger. Ifølge et vidnetestamente oprettet i december 2001 skulle B arve mest muligt, mens A’s arv skulle begrænses til tvangsarven. Testamentet var bevidnet af pensionist G og husmor I . De havde ved deres underskrift på testamentet bekræftet, at de som testamentsvidner efter AL’s ønske samtidig havde overværet AL’s underskrift af testamentet, og at AL var i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente. A anfægtede testamentets gyldighed. G var død, og I var ude af stand til at afgive forklaring under sagen, men havde i sommeren 2005 i forbindelse med en anden sag forklaret, at B kom ud til hende i køkkenet med et dokument og sagde, at det var et testamente. I læste det ikke, men skrev under som en vennetjeneste. Hun mente, at hendes mand G også skrev under i køkkenet, og at hun ikke så testator skrive under. På baggrund af denne forklaring forelå der sådanne særlige omstændigheder som nævnt i den dagældende arvelovs § 57, stk. 2, at gyldighedsbetingelserne i § 42 ikke alene ved vidnepåtegningerne kunne anses for opfyldt. B havde ikke ved forklaringer afgivet af hende selv, ægtefælle, søn og svigerinde løftet bevisbyrden efter arvelovens § 57, stk. 1, for, at testamentet var gyldigt oprettet. Landsretten tog derfor A’s påstand om, at B skulle anerkende, at testamentet var ugyldigt, til følge (TFA 2008406/2).

3.

Et testamente kunne ikke tilbagekaldes. Denne afgørelse viser, at det er vigtigt at tænke på spørgsmålet om uigenkaldelighed. Omstændighederne var sådan: forbindelse med deres forestående separation oprettede A og B i 1989 et gensidigt notartestamente og en overenskomst. Det fremgik ikke udtrykkeligt af notartestamentet, at det var uigenkaldeligt, men i overenskomsten var det anført bl.a., at der samtidig var oprettet »uigenkaldeligt testamente «. A oprettede senere – i 1999 – et vidnetestamente, hvori han bl.a. tilbagekaldte notartestamentet. Efter A’s død i 1999 påstod A’s samlever C, der i henhold til vidnetestamentet »skal arve mest muligt«, B tilpligtet at anerkende, at notartestamentet ikke var uigenkaldeligt. Lagt til grund, at overenskomsten blev oprettet samtidig med oprettelsen af notartestamentet. Efter indholdet af overenskomsten sammenholdt med indholdet af notartestamentet havde B ført bevis for, at A og B havde oprettet et uigenkaldeligt testamente , og B blev frifundet for C’s påstand (UfR 20022730 V).

4.

Vidnetestamente ugyldigt, fordi et vidne var inhabil. Afgørelsen er en af mange advarsler mod at benytte vidnetestamenteformen. Omstændighederne var sådan:

A havde oprettet vidnetestamente til fordel for en forening X. A’s legale arving I påstod testamentet kendt ugyldigt. Lagt til grund, at A med testamentsoprettelsen ville, at hans formue skulle tilfalde en bevægelse Q, og at det skyldtes en tilfældighed, at X blev indsat som arving. Spørgsmålet om testamentsvidnernes habilitet måtte under hensyn til den nære forbindelse mellem X, hvis medlemskreds, midler og aktiviteter efter det foreliggende havde været af særdeles begrænset omfang, og Q bero på testamentsvidnernes tilknytning til Q. Q havde i alt ca. 100 medlemmer, hvoraf ca. 1/3 kunne betegnes som aktive medlemmer. E havde i en længere årrække været aktivt medlem af Q og måtte, da testamentet blev oprettet, anses for at have været et fremtrædende medlem af Q. E havde under de anførte omstændigheder ved testamentets oprettelse haft en sådan særlig interesse i begunstigelsen, at han efter arvelovens § 43, stk. 2, ikke havde kunnet virke som testamentsvidne. Testamentet var derfor ugyldigt (UfR 20011902/2)..

5.

Arvinger behandlede selv dødsbo. De fik ejendommen fra dødsboet fore 1.050.000 kroner. Da de senere ville sælge ejendommen var prisen 1.900.000 kroner. Arvingerne opdagede nu, at de skulle betale ejendomsavanceskat af fortjenesten på 850.000 kroner og forsøgte at få lov til at ændre dispositionen, hvilket blev nægtet. Havde arvingerne tænkt sig om, kunne de have sparet skat på omkrign ½ million kroner.

Boet efter H blev udleveret fællesbørnene A og B til privat skifte d. 12.08.2004. Åbningsbalance blev udfyldt under mødet med kontorfuldmægtig i skifteretten og værdien af en fast ejendom blev sat til den offentlige ejendomsværdi i 2003 på 1.050.000 kr. med fradrag af 15%. Dødsdagen d. 10.06.2004 blev valgt til skæringsdag, boopgørelse blev indsendt til og godkendt af skatteforvaltningen, og i oktober 2004 blev der betalt boafgift. A og B anmodede i april 2005 om genoptagelse af boet, da de havde besluttet at sælge ejendommen, der af en mægler blev vurderet til 1,9 mio. kr., og de nu skulle betale ejendomsavanceskat. Skifteretten i Frederikshavn lagde til grund, at ejendommens værdi var fastsat efter drøftelse med arvingerne, og at de var blevet vejledt om mulighederne for valg af skæringsdag og om, at de skulle betale ejendomsavanceskat, hvis de solgte ejendommen til en højere værdi. Herefter var det ikke påkrævet at genoptage boet for at ændre værdiansættelsen, jf. DSL § 103. VL stadfæstede kendelsen med den tilføjelse, at DSL § 103 ikke hjemler genoptagelse, når arvinger efter boets slutning beslutter at sælge ejendommen (TFA 2005524).

Sådan få du hjælp

Ikke alle advokater beskæftiger sig til dagligt med arveret, men de siger alligevel ja til at skrive et testamente, hvis deres klienter ønsker det. Dette sker til trods for, at advokaterne egentlig er specialister i noget helt andet, eksempelvis strafferet, selskabsret eller skatteret. Hos Forum Advokater er vi 20 advokater og fuldmægtige, hvoraf fire har specialiseret sig i arveret og testamenter.
Der er mange muligheder i den ny arvelov. Forum Advokater hjælper dig gerne. Du kan få hjælp hos vore specialister på området:

Advokat Kirsten Holm

Advokat Viggo Bækgaard

Advokat Allan Ohms