Print

Betaler debitor ikke frivilligt det skyldige beløb kan fogedretten hjælpe med at tvangsinddrive dette. Før at en tvangsinddrivelse kan ske gennem en fogedforretning kræver det dog, at kravet fremgår af et af et af de udlægsgrundlag, som er nævnt i retsplejelovens § 478, stk. 1, hvoraf de mest centrale er:

• Domme
• Betalingspåkrav
• Retsforlig
• Gældsbreve og udenretlige forlig, når det af dokumentet udtrykkeligt fremgår, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse
• Pantebreve

Tvangsinddrivelse gennem fogedretten sker som udgangspunkt ved, at fogedretten indkalder debitor og kreditors advokat til et fogedretsmøde. På mødet skal debitor oplyse om sine aktiver samt sine økonomiske forhold generelt. Møder debitor ikke til det indkaldte møde, har kreditor mulighed for at begære debitor fremstillet med politiets bistand eller at få foretaget en udkørende fogedforretning til debitors bopæl eller forretningssted.

Har debitor aktiver kan kreditor anmode fogedretten om at foretage udlæg i disse til en værdi svarende til det skyldige beløb. Udlæg bevirker, at kreditor har sikkerhed i de udlagte aktiver for sit krav og kan tvangsrealisere aktiverne ved tvangsauktion.

Det bemærkes for god ordens skyld, at i det omfang debitor har aktiver, i hvilke der kan foretages udlæg, er det debitor, som bestemmer i hvilke aktiver, der skal tages udlæg, så længe de repræsenterer en værdi, der modsvarer gældens størrelse.

På fogedretsmødet vil der endvidere ofte blive forsøgt aftalt en afdragsordning. En afdragsordning skal som udgangspunkt godkendes af kreditor, men fogedretten kan, i de tilfælde, hvor der foretages udlæg i aktiver som udgør tilstrækkelig sikkerhed for kreditors krav, og hvor debitor tilbyder en afdragsordning som ikke overstiger 10 måneder, tvinge kreditor til at acceptere den tilbudte afdragsordning. Er der foretaget udlæg i fast ejendom kan fogedretten dog tvinge kreditor til at acceptere en rimelig afdragsordning selvom den overstiger 10 måneder. Hvis kreditor indgår en afdragsordning eller tvinges hertil, kan de udlagte aktiver ikke tvangsrealiseres så længe afdragsordningen overholdes.

Der er dog nogle af debitors aktiver, som er undtaget fra udlæg. Således kan udlæg ikke foretages i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til opretholdelsen af et beskedent hjem og levefod for debitor og hans husstand, jf. retsplejelovens § 509, stk. 1. Denne bestemmelse, sammen med den omstændighed, at de udlagte aktiver skal kunne dække de omkostninger, der er forbundet med afhentning og bortauktionering af aktiver, medfører, at der ikke foretages udlæg i almindeligt indbo og almindelige løsøregenstande. Af øvrige aktiver, som der som udgangspunkt ikke kan foretages udlæg i, kan nævnes ikke-udbetalt løn, ikke udbetalt pension samt erstatning for personskade, hvis erstatningen er holdt klart adskilt fra debitors øvrige formue.

Ved privatpersoner vil de aktiver som der oftest foretages udlæg i være biler og fast ejendom. Disse vil ofte være behæftet i forvejen, hvorfor udlægget skal respektere de eksisterende panthaveres krav.

Hvis fogedretten på fogedretsmødet konstaterer, at debitor ikke ejer aktiver, som der kan foretages udlæg i, kan retten notere det, som kaldes en ”insolvenserklæring”. En insolvenserklæring bevirker, at debitor som udgangspunkt er fredet for yderligere fogedsager i en 6 måneders periode.

Selvom fogedsagen ender med en insolvenserklæring fra debitor, er der dog det lyspunkt for kreditor, at insolvenserklæringen som udgangspunkt vil udgøre den fornødne dokumentation for, at kravet er tabt, og at kravet derfor kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Ligeledes vil konstateringen af tabet kunne medføre, at man vil kunne få refunderet momsen.