Inkasso

Mange virksomheder oplever på et eller andet tidspunkt, at en af virksomhedens kunder ikke betaler sin gæld, når den forfalder. Betegnelsen inkasso bruges normalt til at dække over den proces, som vedrører inddrivelsen af gælden.

Inkassosager adskiller sig fra almindelige retssager ved, at der som udgangspunkt i inkasso-sager ikke er indsigelser mod kravets berettigelse, idet den manglende betaling enten skyldes manglende betalingsvilje eller -evne hos debitor.

Hvis årsagen til at debitor ikke betaler gælden eksempelvis er, at der foreligger mangler, eller debitor påberåber sig andre reelle indsigelser, er der ikke tale om en inkassosag.

Hvis debitor ikke betaler af egen fri vilje, kan en inkassosag ofte være den nødvendige vej for at sikre, at gælden bliver betalt.

En inkassosag kan opdeles i tre faser. Den første fase vedrører de udenretlige inddrivelses-skridt, hvilket vil sige kreditors, eller dennes repræsentants, fremsendelse af rykkerskrivelser, inkassoskrivelser m.v. Den anden fase er udtagelse af stævning eller udarbejdelse af beta-lingspåkrav med henblik på at opnå en dom eller påtegning af betalingspåkravet for at få fastslået kravets eksistens og størrelse, således at sagen kan sendes i fogedretten. Den tredje fase er den fogedretlige del, hvor debitor indkaldes til at give møde fogedretten med henblik på foretagelse af udlæg, tvangsrealisation af aktiverne m.v.

Man skal som kreditor være opmærksom på, at en inkassosag ikke alene har betydning i forhold til ens muligheder for at få debitor til at betale kravet, men også muligheden for at kunne afskrive kravet i skattemæssigt henseende samt at få refunderet momsen.

Nedenfor kan du læse mere om henholdsvis de udenretlige inddrivelsesskridt, opnåelse af dom/påtegning af betalingspåkrav og de fogedretslige inddrivelsesskridt.

Stikord: Inkasso, Inkasso Online, Inkassosager, Inkassoservice, Inkassovarse

70 22 88 50 Kontakt Advokater