Særeje

Print

Særeje er en formueordning, der betyder, at man ikke nødvendigvis skal dele alt i tilfælde af skilsmisse eller død.

Der findes flere forskellige særejeformer: fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje, kombinationssæreje, brøkdelssæreje og tidsbegrænset særeje.

Skilsmissesæreje gælder kun ved skilsmisse. Fuldstændigt særeje gælder derimod både ved skilsmisse og dødsfald.

I det følgende vil de enkelte særejeformer kort blive præsenteret.

FULDSTÆNDIGT SÆREJE

Hvis man har aftalt et fuldstændigt særeje, indebærer dette at der er særejevirkning under ægteskabet, ved separation og skilsmisse, samt ved en eller begge ægtefællers død. Med andre ord betyder det fuldstændige særeje, at det, som man har som sit fuldstændige særeje, ikke skal deles med den anden ægtefælle hverken i forbindelse med skilsmisse eller død. Her er ingen mulighed for at sidde i uskiftet bo.

SKILSMISSESÆREJE

Skilsmissesærejet er en kombination af de to formueretlige grundformer fælleseje og fuldstændigt særeje. Der er særejevirkninger under ægteskabet, samt ved separation og skilsmisse, men fællesejevirkninger ved død, uanset hvem af ægtefællerne, der dør først. Der er mulighed for at sidde i uskiftet bo. Ulempen ved skilsmissesærejet er, at fællesejet opstår uanset hvem af ægtefællerne, der dør først. Dette kan være uheldigt i de tilfælde, hvor det er den ægtefælle med megen gæld, der dør som den første. Den længstlevende ægtefælle er nemlig i denne situation forpligtet til at lade sin formue indgå i delingen med den førstafdøde ægtefælles kreditorer eller særarvinger. Derfor bør man normalt aldrig bruge et rent skilsmissesæreje, men derimod aftale et ægtefællebegunstigende kombinationssæreje.

ÆGTEFÆLLEBEGUNSTIGENDE KOMBINATIONSSÆREJE

For de fleste er det mest fordelagtige at aftale et såkaldt ægtefællebegunstigende kombinationssæreje. Dette indebærer, at der er særeje i tilfælde af separation og skilsmisse. Men når den første ægtefælle dør, bliver dennes særeje til fælleseje og skal således deles med den længstlevende. Den længstlevende ægtefælles særeje opretholdes imidlertid og bliver altså til fuldstændigt særeje. Det er derfor kun førstafdødes skilsmissesæreje, der bliver fælleseje ved død.

Det ægtefællebegunstigende kombinationssæreje er en særejeform, der tiltaler de fleste, idet formen kombinerer fordelene ved skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje, således at den længstlevende ægtefælle sikres bedst muligt i forhold til førstafdødes arvinger og eventuelle kreditorer.

DØDSFALDSSÆREJE IKKE MULIGT

Det er ikke muligt at etablere et såkaldt dødsfaldssæreje, hvor der er fælleseje ved skilsmisse men fuldstændigt særeje ved død. Hvis man vil have fuldstændigt særeje i tilfælde af død må man også have særeje i tilfælde af skilsmisse.
TIDSBEGRÆNSET SÆREJE

I har mulighed for at tidsbegrænse særejet, således at I f.eks. har særeje de første 10 år af jeres ægteskab, hvorefter særejet automatisk bliver til fælleseje.

BRØKDELSSÆREJE

Det er muligt at aftale, at en bestemt brøkdel af ens formue eller af et bestemt aktiv skal være særeje. Der kan dog være en del praktiske vanskeligheder forbundet med en sådan særejeform. For som tiden går, kan midlerne blive blandet sammen eller nyt blive anskaffet, og det kan blive svært at udskille hvad der er fælleseje og hvad der er særeje.

HVAD KAN MAN AFTALE SÆREJE OM?

Det er muligt at aftale, at alt hvad I hver for sig ejer på nuværende tidspunkt, samt alt hvad I erhverver I fremtiden skal være særeje. I kan også aftale, at alt hvad I bringer ind i ægteskabet skal være jeres særeje, men alt hvad I erhverver under ægteskabet skal være fælleseje.

Det er også muligt at aftale særeje vedrørende bestemte ejendele, f.eks. sommerhuset, båden eller motorcyklen.

HVORDAN ETABLERES SÆREJE?

Som tidligere nævnt er udgangspunktet, at man automatisk får fælleseje ved indgåelse af ægteskab.

Derfor er det nødvendigt at oprette en ægtepagt, hvis man ønsker særeje.

Særeje kan også opstå, hvis det er bestemt af en gavegiver eller I forbindelse med et arveforskud, hvor det særskilt bestemmes at arveforskudet skal være særeje.

En arvelader kan også i et testamente bestemmes at arven skal være tilfalde arvingen som særeje. Dette kan gælde både tvangsarv og friarv.

Endelig kan man også i en begunstigelsesklausul i livs- og ulykkesforsikringer indsætte særejebestemmelser.

Som det ses er der rigtig mange forskellige valgmuligheder, når det kommer til hvilken formueordning man ønsker i sit ægteskab. Det anbefales, at I tager en snak med jeres advokat og får drøftet de mange forskellige muligheder, så I kan finde den løsning, der passer bedst til jeres konkrete situation.