En person (A) var indehaver af en fast ejendom, hvorfra der blev drevet både landbrug og dambrug.
Da A i 1992 fik tiltagende økonomiske problemer og ikke kunne opnå en betalingsordning med sine kreditorer anmodede Dansk Landbrugs Realkreditfond som panthaver retten i Thisted om gennemførelse af tvangsauktion.
Forud for auktionen blev ejendommen annonceret som en landbrugsejendom. Derimod fremgik det ikke hverken af annonce eller af salgsopstilling, at der også var dambrug på ejendommen udover, at det var oplyst, at der var pakkehus og klækkehus til dambrug.
Under sagens behandling for Højesteret gjorde A gældende, at annonceringen og salgsopstillingen var mangelfulde og dermed uegnede til at skabe køberinteresse.
Højesteret gav den 24. april 1997 A medhold heri.
På baggrund af Højesterets afgørelse rejste A senere erstatningskrav mod Dansk Landbrugs Realkreditfond og retten i Thisted.
Østre Landsret fandt ved en dom af 26. november 2004, at Dansk Landbrugs Realkreditfond som rekvirent i medfør af retsplejelovens § 566 og retten i Thisted i medfør af retsplejelovens § 569, stk. 2, havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af tvangsauktionen.
Ved et syn og skøn blev erstatningsbeløbet fastsat til 1 mill. kr., der skønnedes at udgøre tabet som følge af den mangelfulde annoncering og dermed den mangelfulde interesse på tvangsauktionen. I medfør af erstatningsansvarslovens § 25 fordeltes ansvaret i det indbyrdes forhold med 1/3 til Dansk Landbrugs Realkreditråd og 2/3 til retten i Thisted.
(Østre Landsrets dom af 26. november 2004 i sag 17. afdelingen nr. B 104/98 – UfR2005.850Ø)
Kommentar: Der skal naturligvis noget særligt til før man kan gøre en domstol såvel som en rekvirent ansvarlig, fordi man ikke får nok for sin ejendom på en tvangsauktion. Dommen maner til eftertanke hos rekvirenterne som er nødt at være meget påpasselige i forbindelse med forberedelse af tvangsauktioner.
En detalje i sagen var, at A´s advokat også var blevet sagsøgt af A, idet A syntes, at han skulle have gjort anbringendet om mangelfuld annoncering gældende tidligere under retssagerne (for de underordnede domstole), men heri fik han ikke medhold.