Når man har solgt en ejendom og skal beskattes af avancen kan man ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste fradrage 10.000 kr. i fortjenesten pr. kalenderår man har ejet ejendommen. Tillægget gives også i anskaffelsesåret, men det gives ikke i afståelsesåret, medmindre anskaffelsesåret og afståelsesåret er det samme.
Landsskatteretten har nu ved to kendelser haft lejlighed til at tage stilling til hvorledes der skal forholdes med tillægget når der sælges en del af grunden fra henholdsvis tilkøbes yderligere et grundstykke.
Salg af et grundstykke:
En skatteyder spurgte i en bindende forhåndsbesked til hvorledes der skulle forholdes med 10.000 kr.-tillægget i et tilfælde, hvor der skete salg af udstykkede parceller fra en i 1995 købt ejendom. Skatteyderen var af den opfattelse, at der skulle gives et 10.000 kr.-tillæg for hvert år fra og med 1995 bortset fra salgsåret.
Landsskatteretten fastslog, at der skulle gives tillæg fra og med det oprindelige købsår, 1995. Frem til det år, hvor udstykningen gennemføres, gives der dog alene et forholdsmæssigt 10.000 kr.-tillæg pr. kalenderår. Dette tillæg beregnes som den del af 10.000 kr.-tillægget, der forholdsmæssigt kan henføres til grundparcellens anskaffelsessum i forhold hele anskaffelsessummen
(TfS 2005.477 LSR).
Køb af et grundstykke:
En skatteyder havde i 1997 købt en ejendom. I 1998 købte han et grundstykke, der i 1999 ved arealoverførsel blev lagt til den først købte ejendom. I 2001 købte skatteyderen yderligere et grundstykke, der i 2002 ved arealoverførsel blev lagt til den i 1997 købte ejendom. Senere i 2002 blev ejendommen solgt. Ved opgørelsen af avancen ved salget af den samlede ejendom i 2002 medtog skatteyderen et 10.000 kr.-tillæg for 1998 vedrørende den i dette år købte grundstykke, og i 2001 yderligere et 10.000 kr.-tillæg vedrørende det i 2001 købte grundstykke. Skatteyderens argumentation var, at han i 1998 henholdsvis 2001 havde købt grundstykker, der mellem købstidspunkterne og arealoverførslerne det efterfølgende år ikke havde været en del af en fast ejendom, og at disse grundstykker derfor måtte have deres eget 10.000 kr.-tillæg.
Landsskatteretten statuerede, at der ikke kunne gives 10.000 kr.-tillæg vedrørende de i 1998 og 2001 købte grundstykker. Landsskatteretten begrundede afgørelsen med, at ejendomsavancebeskatningsloven følger det tingsretlige begreb om fast ejendom, og dette er ifølge udstykningsloven enten en matrikel eller flere matrikler der i noteringen skal holdes samlet. På denne baggrund var de to købte grundstykker først tilgået skatteyderens oprindelige ejendom ved arealoverførslen, og indtil arealoverførslen havde de to grundstykker været en del af andre ejendomme (SKM 2006.81 LSR).
Kommentar:
Begge Landsskatterettens kendelser slår fast, at ejendomsbegrebet i ejendomsavancebeskatningsloven er det tingsretlige ejendomsbegreb. Fast ejendom må derfor afgrænses ud fra udstykningslovens § 2, og fast ejendom er en selvstændig matrikel eller flere matrikler, der ifølge noteringen skal holdes samlet.
Med Landsskatterettens to kendelser, ligger det yderligere fast hvorledes der skal forholdes med 10.000 kr.-tillægget. Landsskatteretten har i begge kendelser lagt til grund, at tillægget følger ejendommen.
Dette betyder i udstykningssituationen, at der før udstykningen kun gives et tillæg, da der kun er en ejendom. En udstykning af f.eks. et grundstykke medfører at der nu er to ejendomme, som hver får deres tillæg.
Ved arealoverførsel eller sammenlægning er der frem til arealoverførslen eller sammenlægningen to ejendomme, der hver er berettiget til deres tillæg, mens der kun gives et tillæg efter at arealoverførslen eller sammenlægningen er gennemført.