Længstlevende skulle betale den høje boafgift, fordi retten ikke fandt, at betingelserne for fritagelse var opfyldt.
Efterlevende havde klaget over, at hun skulle betale tillægsboafgift, og havde forklaret, at hun havde boet sammen med afdøde. Efterfølgende havde de opretholdt en tæt forbindelse til hinanden og ville være flyttet sammen igen, hvis ikke de begge var blevet syge.
Hun havde bekræftet, at hun ikke havde boet sammen til afdøde siden 1996. Skifteretten vurderede, at den fælles bopæl ikke alene var ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i ældrebolig, og af den årsag opfyldte efterlevende ikke betingelserne for fritagelse for betaling af tillægsboafgift i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra d. Den efterlevende skulle derfor betale tillægsboafgift. Vestre Landsret stadfæstede skifterettens kendelse. FM 2013.94.
KOMMENTAR: Der skulle betales afgift med 36,25 %, mens afgiften ville have været 15%, hvis parret f.eks. havde haft fælles bopæl og havde haft det i mindst to år. Sagen viser, at der foretages en konkret prøvelse og at det er svært at løfte bevisbyrden, hvis der ikke er samme folkeregisteradresse. Havde parret været gift, ville afgiften have været 0 % også selvom der var to forskellige bopælsadresser.