En mand fik under en samtale den 11. november 2011, at han var uhelbredeligt syg af blærekræft. Han ønskede ikke at tage imod dialysebehandling, og fik herefter at vide af lægen, at han forventedes at ville dø ugen efter.
Samme dag underskrev han en fuldmagt til sine to døtre Datter 1 og Datter 2, hvorefter de kunne hæve 1 mio. kr. på hans konto, og den 12. november 2011 blev beløbet hævet. D1 forklarede, at hun i overensstemmelse med faderens ønsker hævede 300.000 kr. til sig selv, 3 X 56.000 kr. til sine tre børn og 20.000 kr. til sin ægtefælle. D2 forklarede, at hun fik 300.000 kr. til sig selv, og afleverede de resterende penge til faderen i en kuvert. Da D1’s og D2’s forklaringer ikke stemte overens med, at beløbet var hævet på kontoen på en gang, kunne der ikke lægges vægt på deres og D1’s søns forklaringer. Hele beløbet blev derfor anset som en gave til D1 og D2, og da faderen var klar over, at hans død var nært forestående, var der tale om en dødslejegave, jf. arvelovens § 93.
Gaven kunne ikke, som påstået af Datter 1 og Datter 2 anses for et nødtestamente, og der var ikke grundlag for at anse en del af beløbet som sædvanlige gaver. D1 og D2 skulle derfor tilbagebetale 1 mio. kr. til boet. Retten bemærkede, at det var uden betydning, at der var betalt 300.000 r i gaveafgift.