Fyrværkeri ved to årlige traditionelle festivaler to gange om året var OK, siger Menneskerettighedsdomstolen.
N erhvervede i 1994 en ejendom beliggende ca. 150-200 meter fra en plads, på Malta, hvor der to gange årligt i forbindelse med festival blev affyret fyrværkeri, hvilket N vidste, da han købte. Der var tale om et åbent eng-/steppeområde, som var klassificeret som ubeboet efter fyrværkerilovgivningen. Der lå tre boliger spredt i området, og N boede tættest på festivalpladsen. Støjen under fyrværkeriet oversteg 120 dB og medførte nedfald af fyrværkerigenstande, som bl.a. landede på N’s ejendom. N klagede flere gange til den lokale politimester over tilladelserne, men det førte ingen vegne. N klagede så til ombudsmanden, det hjalp ikke. Sagen kom for de nationale domstole med påstand om krænkelse af Menneskerettighedskonventionens art. 8. N fik noget medhold i, at støjniveauerne var for høje under festfyrværkerierne, og at der var opstået skader på hans ejendom. I 2009 fandt forfatningsdomstolen derimod, at selvom klager blev udsat for ulemper, var de relevante regler anvendt korrekt. Forfatningsdomstolen fandt, at der forelå den fornødne proportionalitet mellem ulemper m.v. og samfundsinteresserne ved fyrværkeri i forbindelse med de årlige festivaler. N indbragte herefter sagen for Menneskerettighedsdomstolen i Europa. N påstod, at der var en krænkelse af art. 8 om beskyttelse af privatlivet, og om at art. 14 var krænket pga. fyrværkerilovgivningens forskelsbehandling mellem beboede og ubeboede områder. Malta gjorde gældende, at ulemperne var kortvarige og kun forekom to gange årligt, hvorfor tærsklen for indgreb.
Menneskerettighedsdomstolen fandt, at ulemperne trods den midlertidige karakter, overskred tærsklen for indgreb. Domstoen foretog derefter en konkret prøvelse af indgrebets berettigelse og fandt, at tilladelserne til festfyrværkeri var lovlige og hvilede på legitime samfundshensyn, herunder kulturelle og religiøse hensyn. Det blev fremhævet, at N kendte til de traditionelle festfyrværkeri, da han købte ejendommen. Art. 8 var derfor ikke krænket og det var sagligt at forskelsbehandle ubeboede og beboede områder i forhold til fyrværkerilovgivningen. Derfor må de stadig fyre kanonen af på Malta.