Lejer drev advokatvirksomhed fra et lejemål tilhørende en fond, der fra naboejendommen drev museumsvirksomhed.
Ifølge lejekontrakten var anvendelsen aftalt til beboelse og erhverv, men lejeren benyttede udelukkende lokalerne til sit erhverv.
Fonden ønskede at inddrage lejers lejemål i forbindelse med en udvidelse af museet og opsagde derfor lejeren i medfør af såvel lejelovens § 83, litra a som erhvervslejelovens § 61 stk. 2 nr. 1.
Landsretten udtalte, at det er den aftalte og ikke den faktiske anvendelse, der er afgørende for, om erhvervslejeloven finder anvendelse, jfr. erhvervslejelovens § 1 stk. 1.
Opsigelsen skulle derfor afgøres efter reglerne i lejeloven.
Lejelovens § 83 stk. 1 litra a forudsætter, når der er tale om en beboelseslejlighed, at udlejer selv agter at bebo lejligheden, jfr. § 84 litra a.
En erhvervsmæssig udnyttelse er ikke tilstrækkelig til at opfylde be-boelseskravet og fonden havde derfor ikke opsigelsesret i medfør af bestemmelsen.
Landsretten fandt, at fonden trods det erhvervsmæssige velbegrundede udvidelseskrav heller ikke var berettiget til at blive løst fra lejeforholdet i medfør af lejelovens § 83 stk. 1 litra f.
Dommen kan læses i TBB 2004 side 11.