Kreditors krav vedrørte en række udækkede pantebreve efter en tvangsauktion den 24. marts 1982. Fordringen ville således bortfalde efter den almindelige regel om 20 års forældelsesfrist (Danske Lov 5-14-4) den 24. marts 2002.
Den 13. juni 2000 sendte kreditor et påkrav til skyldneren på den adresse, hvor skyldneren ifølge cpr-registret skulle bo. Skyldneren bestred efterfølgende at have modtaget dette påkrav.
Østre Landsret bemærkede, at forældelsen måtte anses for at være afbrudt i forbindelse med auktionsmødet, hvor pantebrevene blev gjort op, altså den 24. marts 1982. Herefter begyndte en ny 20-årig frist for forældelse med udløb 24. marts 2002.
Da rykkerbrevet af 13. juni 2000 var sendt til skyldnerens adresse ifølge cpr-registret, var den 20-årige forældelse efter DL 5-14-4 afbrudt.
Det er interessant at bemærke, at Landsretten mod skyldnerens protest anser det for godtgjort, at rykkerbrevet rent faktisk er afsendt. Der er med andre ord – fortsat – ikke et uskrevet bevismæssigt krav om, at sådanne breve skal sendes anbefalet eller på anden måde, der sikrer særligt bevis.
Men det ligger også i kendelsen, at afgørelsen meget vel kunne være blevet en anden, hvis brevet af en eller anden årsag var sendt til en anden adresse end skyldnerens folkeregisteradresse. Som kreditor eller kreditors repræsentant skal man derfor være meget påpasselig med at undersøge skyldnerens adresseforhold i denne situation.
Se også om forældelse efter fremsendelse af påkrav til skyldneren Østre Landsrets kendelse af 17. juni 2005 i kære 4. afd. nr. B-1476-05, som også er refereret i Lovorientering, af adv.fm. Kadir Erdogmus.
(ØLK af 28. november 2005, 13. afd., nr. B-3518-05)