Ligebehandlingsnævnet har den 29. maj 2013 truffet afgørelse i en sag, hvor en dagplejemor blev afskediget på grund af sygdom, der skyldtes et barn med astmatisk bronkitis.
Klageren blev ansat som dagplejemor for en periode på 6 måneder fra 1. oktober 2011 til 31. marts 2012.
Efter et forløb med flere sygemeldinger blev klager afskediget den 22. december 2011 med begrundelse i manglende stabilitet som følge af fravær og de deraf følgende driftsmæssige problemer for dagplejen.
Klager gjorde gældende, at afskedigelsen var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap, idet hun mente, at datteren led af den permanente tilstand astma, og rejste på denne baggrund krav om en godtgørelse svarende til 6 måneders løn.
Indklagede var ikke enig heri.
Ligebehandlingsnævnet bemærkede, at EU-Domstolen i afgørelse C-335/2011 af 11. april 2013 har fortolket handicap således, at ”det omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægelig diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af blandt andet fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed”.
Af en fremlagt lægejournal af 29. juni 2012 fremgik, at klagers barn blev fulgt på en børneafdeling på grund af astmatisk bronkitis. Af sagens øvrige oplysninger om at astmatisk bronkitis og astma fremgik, at nogle børn vokser fra astmatisk bronkitis, mens andre børn udvikler astma. Målet for behandling af astma er at opnå symptomfrihed og gøre det muligt for barnet at leve et helt normalt liv uden begrænsninger i aktivitet. Ved alvorlig og ikke velbehandlet astma kan der dog udvikle sig en permanent nedsættelse af lungefunktionen.
På baggrund af det oplyste i sagen, herunder om datterens alder, karakteren og varigheden af datterens lidelse og den dermed forventelige varighed af en eventuel begrænsning af klagers adgang til at deltage fuldt og effektivt i arbejdslivet, fandt nævnet ikke grundlag for at betegne datterens sygdom og dens følger som et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Kilde: Ligebehandlingsnævnets afgørelse i j.nr. 7100611-12.