Frederiksberg Rets dom af 20. juni 2011 (BS S-237/2011) er med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 7. november 2011 anket af A med påstand om, at indstævnte skal betale erstatning med 7.896,01 kr. samt appellantens omkostninger til retsafgifter.
Indstævnte, B, har påstået frifindelse (stadfæstelse).
Sagen er behandlet efter retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav (småsager), og ankesagen er afgjort på skriftligt grundlag, jf. retsplejelovens § 410, stk. 4.
Parternes synspunkter
A har anført blandt andet, at hans erstatningskrav udgør prisen på udbedring af den opståede skade ifølge et værkstedstilbud. Han havde ikke penge til at betale for reparation af bilen og måtte derfor sælge den med skaden til en pris af 17.000 kr. Købsprisen for en tilsvarende bil er 28.000-30.000 kr., og hans faktiske tab har derfor været større end det påstævnte beløb.
B har anført blandt andet, at hun fortsat er uenig i skyldsspørgsmålet, men at det er korrekt, at hun har en forsikring, som dog kun dækker skaden, hvis det bevises, at hun er skyld i ulykken.
Landsrettens begrundelse og resultat
Ved behandling af sager om mindre krav efter retsplejelovens kapitel 39 (småsager) har retten en udvidet vejledningspligt og skal blandt andet bistå parterne med at forberede sagen, herunder fastlægge påstande, anbringender og beviser, jf. retsplejelovens § 406.
Efter de foreliggende oplysninger i sagen ses byretten ikke at have vejledt parterne i nærværende sag tilstrækkeligt om relevante anbringender og beviser, herunder om bevisførelse om ansvarsgrundlaget (skyldvurderingen), eventuelt i form af vidneførsel, og oplysninger om, hvorvidt de skader, sagsøgerens (appellantens) erstatningskrav angår, hidrører fra det pågældende færdselsuheld, samt om nærmere dokumentation for tabet ved salget af bilen.
Efter indholdet af dommen har retten endvidere afgjort sagen på grundlag af et synspunkt, der ikke synes at være gjort gældende af sagsøgte (indstævnte).
Under disse omstændigheder finder landsretten, at den afsagte dom bør ophæves, og at sagen bør hjemvises til fornyet behandling ved byretten, så sagens forberedelse kan genoptages med henblik på at yde supplerende vejledning til parterne og tilvejebringe yderligere oplysninger i sagen. Efter sagens karakter kan dette mest hensigtsmæssigt ske ved byretten.
Spørgsmål om sagsomkostninger i forbindelse med landsrettens behandling af kæresagen afgøres af byretten i forbindelse med sagens fornyede afslutning ved byretten.
Thi kendes for ret:
Den indankede dom ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling ved byretten.
Ø.L.D. af 15. februar 2012. Sag: 13. afd. nr. B-3867-11